Kylling alá koteletter i fad
Min yngste elsker koteletter i fad eller nærmere sovsen til. Hun kan spise den til alt kød – sikkert også som suppe, hvis hun fik lov.
Nu ved jeg jo ikke, hvordan I laver sovsen, men jeg bruger flåede tomater, fløde, løg, champignoner, hvidløg, masser af paprika, tørrede krydderurter, chili og en bouillonterning.
Sådan gjorde jeg også i dag, men jeg kom altså en parteret kylling i fadet i stedet for koteletter. Desuden brugte jeg flåede cherrytomater i stedet for de almindelige. Jeg synes at de har en mere intens tomatsmag.
Vi fik brune ris og en salat med nykogte bønner, tomater i flere farver, rødløg og en olie/eddike-dressing med hvidløg til.
Og barnet smilede 😉
Ingen kommentarer endnu