Pasta med hvidløgs/chili-rejer og halloumi

Kebab med løg og sivri-pebre

kebab-med-grønt (1) 58I dag har vi fået kebab, lavet af  500 g okseklump i strimler til 25 kr på tilbud i Fakta. Min Fakta har virkelig mange af de der “Køb smart, brug snart-tilbud”. Varer nedsat med 25 eller 50% pga. snarlig udløbsdato, men det betyder jo intet, hvis man enten bruger varen samme dag eller fryser den ned. Jeg sparer mange penge på den konto og samtidig mindsker det madspild.

turksih-siviri-biber-pepper-2012_MED 58Måske du også tænker “hvad dælen er sivri-peber?”. Idag fandt jeg langt om længe ud af, at de der grønne aflange pebre, som jeg ellers har kaldt for tyrkiske peberfrugter,  hedder sådan.

Tilbage til kebabben – til den brugte jeg:

  • 500 g okseklump i strimler
  • 2 tsk olie
  • 2 løg i smalle både
  • 4 fed hvidløg
  • 1  overmoden blød tomat i tern
  • 3 sivri-pebre i strimler
  • 1 spsk ras el hanout
  • 1 spsk piri piri chiliflager
  • 2 tsk stødt kanel
  • Salt og peber
  • 1 sjat vand
  • Citronsaft

 

Klar løg, chili og ras el hanout 1 minut i olie på en stor pande. Tilsæt kød og brun det på alle sider. Tilføj  sivri-pebre, tomat og hvidløg og steg videre et par minutter. Hæld en sjat vand på panden og lad maden simrer omkring 30 minutter, indtil vandet er kogt ind. Anret grøntsagsfadet og lav dressingen imens. Smag kebabkødet til med salt, peber og citronsaft inden servering.

kebab fad

Dagens grønt – icebergsalat, agurk, forårsløg, tomater i flere farver, citronbåde, sorte oliven og en rest feta.

 

dd

Dukah til drysse på kebabben og dressing af Cheasyfraiche, hvidløg, citronsaft, hakket basilikum og mynte samt tørrede dildspidser, salt og peber.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pasta med hvidløgs/chili-rejer og halloumi