Svenska köttbullar med gräddsås

3 x fisk i ovn med hvidvin og krydderurtesmør

Jeg er jo så heldig at jeg bliver begavet med frisk fisk i en grad at jeg nu ikke kan mase så meget som en enkelt lille bitte tobis ind i min fryser. Af den grund bestod dagens middag af både en torsk, en sej og en hornfisk, som jeg fik sent igår aftes og ikke kunne finde plads til i fryseren, selvom jeg ovenikøbet skar hoveder og haler af dem, da jeg rensede dem.

Opskrift:

  • 1 stegetorsk på ca 600 g – renset vægt
  • 1 sej på ca 600 g – renset vægt
  • 1 lille renset hornfisk – jeg glemte at veje den og den er svær at vurdere
  • 1,5 dl tør hvidvin
  • 75 g blødt smør
  • 1 håndfuld persille – hakket
  • 1 håndfuld dild – hakket
  • 2 spsk hakket frisk estragon
  • 3 fed hvidløg – presset
  • Saft af 1/2 citron
  • Salt og peber

 

Giv de rensede fisk  2-3 skrå snit på begge sider og salt og pebre dem grundigt. Læg dem i et ovnfast fad og lad dem trække, imens du laver kryddersmørret. Hornfisken lægger du på en tallerken, da den først skal i ovnen 10 minutter efter de 2 andre fisk.

Bland smør, persille, dild, estragon, hvidløg, citronsaft, salt og peber og smør blandingen på og i fiskene. Hæld hvidvin i bunden af fiskefadet. Bag torsk og sej i en forvarmet ovn på 200 grader (ikke varmluft) i ca 25 minutter og hornfisken ca 15 minutter. Når du lægger hornfisken ind, så dryp lige lidt af det smeltede kryddersmør over de to andre fisk.

Giv kogte nye kartofler, spæde kogte gulerødder, dampede asparges og citronbåde til. Hvidvinen, kryddersmørret og væden fra fiskene giver tilsammen den lækreste sovs til at hælde over fisk og grøntsager.

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Svenska köttbullar med gräddsås