Muslingesuppe

Sommerlig nakkefilet med barbecue

bq

Jeg er stadig halvsløj, men da sommeren i Danmark jo falder i disse dage, så var jeg altså på stranden uanset hoste og feber. Derfor var der hverken tid eller kræfter til det helt store, da middagen skulle laves. Heldigvis smagte det rigtig godt alligevel. Nakkefilet er et dejlig taknemmeligt stykke kød – og så er det stort set altid på tilbud hos min lokale Kvickly.

Opskrift:

  • 1 nakkefilet på ca 1 kg
  • 2 dl ketchup
  • 2 spsk fivespice
  • 1 spsk røget paprika
  • 1 spsk chiliflager
  • Saft af 1/2 citron
  • 4 spsk soya
  • 3 spsk sukker (eller stevia)
  • 2 spsk olie
  • 3 fed hvidløg – presset
  • 1 spsk salt

 

Bland alle ingredienser – undtaget kødet – til en marinade. Gnid nakkefiletten godt ind i marinade på alle sider. Hvis jeg havde haft tiden, så havde jeg ladet kødet trække i marinaden i et par timer eller natten over.

Læg kødet i et ovnfast fad og steg det i ovnen på 200 grader i ca 1 time og 15 minutter – eller til et stegetermometer viser 75 grader. Pensel kødet med marinaden et par gange undervejs og pas på at det ikke bliver for mørkt.

salat til bqJeg serverede bagte kartofler og en smuk salat til. Kartoflerne vaskede jeg, gav et kryds med en urtekniv og bagte sammen med kødet. Salaten bestod af rucola, radisser, tomat, asparges, agurk, sorte oliven.

dressing til bq

 

Dressing:

  • 3 dl Cheasyfraiche
  • Saft af 1/2 citron
  • 3 fed hvidløg – presset
  • 1 håndfuld persille – hakket
  • 1 spsk frisk timian – finthakket
  • 1 spsk frisk rosmarin – finthakket
  • Salt og peber

 

Rør alle ingredienser sammen og lad trække en halv time i køleskab.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Muslingesuppe