Tunesien

Kold grøntsagssuppe med mandler og krebsehaler

koldsDet er ikke den store appetit, der præger værket, når det er så varmt som i de seneste par dage – slet ikke når jeg samtidig er møg forkølet og hoster som en sælhund, men lidt skal man alligevel have og en kold grøntsagssuppe er dejlig læskende i varmen og samtidig fuld af sunde sager til at bekæmpe forkølelsen med.

Opskrift:

  • 1 agurk – tag næsten halvdelen fra til pynt
  • 4 asparges
  • 1  stor grøn peberfrugt
  • 1 stor stængel bladselleri
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • ½ stærk grøn chili
  • 1 lille hoved hjertesalat
  • 1 håndfuld persille
  • 1 håndfuld basilikum
  • 50 g smuttede mandler – tag lidt fra til pynt
  • ½ liter yoghurt naturel
  • 3 spsk olivenolie
  • 3 spsk æbleeddike
  • 3 grøntsagsbouillonterninger opløst i en anelse varmt vand
  • Ca 3 dl vand  evt. som isterninger
  • Salt og peber
  • 2 dl cheasyfraiche
  • Ca 150 g krebsehaler

 

Hak grøntsagerne groft – husk at tage et stykke agurk fra. Blend grøntsagerne sammen med krydderurter, mandler, yoghurt, olivenolie, æbleeddike, bouillon og vand/isterninger til en homogen masse. Smag til med salt og peber og evt. lidt mere æbleeddike. Lad suppen trække ½ time i køleskab eller fryser.

Skær det resterende stykke agurk i små tern og server suppen iskold med dem,  en klat cheasyfraiche og krebsehalerne. Giv evt. godt brød til

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tunesien