BLT-sandwich med basilikum-mayonnaise

Kyllingehjerter i paprikasovs

hjerter 31Hvis du ikke har smagt kyllingehjerter, så synes jeg at du skal gøre det. De smager simpelthen så godt og så er de samtidig sunde og billige. Idag har jeg lavet dem i en lidt anderledes udgave med paprika, hvidvin og rød peber og det bliver bestemt ikke sidste gang.

Opskrift:

  • 500 g skyllede kyllingehjerter
  • 1 spsk olie
  • 1 løg i smalle både
  • 2-3 spsk paprika
  • Salt og peber
  • 2 spsk herbes de Provence
  • 2 dl tør hvidvin
  • 1 hønse eller grøntsagsbouillonterning
  • 3-4 dl madlavningsfløde
  • 1 rød peber i strimler
  • 1 tomat uden “indmad” i små tern
  • Lidt persille – grofthakket

 

Brun kyllingehjerterne og løget i olie sammen med paprika, salt og peber i en dyb pande eller stegegryde. Kom herbes de Provence og hvidvin på og lad alkoholen fordampe. Hæld vand på, så det knap dækker hjerterne, tilsæt bouillonterning og lad det simre under låg i ca 1,5 time.

Hæld madlvningsfløde på og lad sovsen koge ind til passende konsistens. Tilsæt rød peber og tomat-tern og lad det simre endnu et par minutter. Smag til med salt og peber. Server med persilledrys, kogte kartofler og en enkel grøn salat.

hjertesa 31Dagens salat bestående af iceberg, persille, revet citronskal, agurk, rød peber og paraguayos  med mormordressing.

Mormordressing:

  • 1 dl fløde
  • 1 spsk sukker
  • Saft af ½ citron

 

Rør hele herligheden sammen, indtil sukkeret er opløst og fløden tykner.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BLT-sandwich med basilikum-mayonnaise