Quesadilla med “mexicansk coleslaw”

qJeg havde en lille rest af spicy kylling  og 2 tortillas tilovers fra igår og det lagde grundlaget for menuen idag. Jeg valgte at blive i det mexicanske og lave quesadilla og en coleslaw med mexicanske noter.

Quesadilla:

  • 2 fuldkorns tortillas
  • Rest af spicy kyllingeret med peberfruger og kidneybønner, men det kunne også have været lidt chilli con/sin carne, en rest kød og grøntsager etc.
  • Ca 100 g revet ost med god smelteevne – jeg brugte gouda idag
  • 2 tsk smør

 

Fordel kyllingeretten (eller andet fyld) udover den ene tortilla og drys den revne ost ovenpå. Læg den anden tortilla øverst og pres dem lidt sammen. Steg quesadillaen ved middelvarme på begge sider i lidt smør, indtil den er fint lysebrun og osten er smeltet. Jeg tager en tallerken til hjælp, når dyret skal vendes.

coleslaw

“Mexicansk coleslaw”:

  • ½ spidskål – finthakket. Jeg brugte foodprocessoren
  • Majs fra 2 kogte majskolber – jeg koger den i ca 10 minutter
  • 1 dl æbleeddike
  • 1 spsk grov sennep
  • 1 spsk sukker til marinaden + 2 tsk til dressingen
  • 1 fed hvidløg – presset
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • Salt og peber
  • 2 dl cheasyfraiche
  • 1 spsk god mayonnaise
  • 1-2 rød stærk chili – i små tern. Tag evt. lidt fra til pynt
  • 3 spsk hakket frisk koriander – alternativt mynte eller persille

 

Lav en marinade af æbleeddike, sennep, sukker, hvidløg, spidskommen, salt og peber. Vend den finthakkede spidskål og de kogte majskerner heri og lad det trække i marinaden 1 times tid i køleskab. Imens røres en dressing af cheasyfraiche, mayonnaise, sukker, chili-tern, hakket koriander, salt og peber.

Hæld marinaden fra kål og majs og bland, men gem lidt af det til at smage coleslawen til med. Vend dressingen i kålblandingen og smag til med salt og peber – og evt lidt af marinaden.

Server quesadillaen skåret i “lagkagestykker” sammen med coleslawen og evt. lidt tomat og agurk.

 

Fajitas med spicy kylling

fajita 31Igen idag fik vi igen mad i brød – denne gang i form af “mexicanske” fajitas. Jeg er faktisk ikke helt glad for mexicanske fladbrød – eller jeg får ihvertfald hurtigt nok. Så når jeg spist halvdelen, så tager jeg fyldet ud og spiser det rullet ind i et par salatblade i stedet. Du kan naturligvis gøre, som du lyster.

Opskrift:

  • 3 hele kyllinglår eller tilsvarende
  • 1 spsk olie
  • 3 spsk mexicansk krydderi
  • 1 tsk stærke chiliflager
  • 5 fed hvidløg – presset
  • Salt og peber
  • 1 rød peber – i strimler
  • 1 grøn peber – i strimler
  • 1 gul peber – i strimler
  • 2 rødløg – skåret i både
  • 2 tomater – i i tern
  • 1 dåse kidneybønner – drænet

 

Gnid kyllingstykkerne med olie,  3 spsk mexicansk krydderi, chiliflager,  3 fed hvidløg, salt og peber og steg dem i ovnen på 225 grader i ca 40 minutter. Imens ordnes og skæres grøntsagerne. Når kyllingen er færdig og er kølet lidt, pilles kød og skind fra benene.

Kom lidt fedt fra kyllingfadet og 1 spsk mexicansk krydderi på en dyb stegepande og klar løgene heri. Tilsæt resten af hvidløget og peberfrugtstrimlerne og steg yderligere et par minutter. Kom nu tomater og kidneybønner på panden og lad retten simre ca 5 minutter. Tilsæt kyllingkødet og varm igennem. Smag til med salt og peber.

Endvidere:

  • 3 fuldkorns tortillas
  • Salatblade
  • ½ agurk – i tern
  • 2 forårsløg – i tynde ringe
  • Frisk chili – i ringe eller små tern alt efter styrke
  • 3 dl cheasyfraiche

 

Lun tortilla’erne som anvist på pakken og rul dem om kyllingretten, grøntsager og klatter af cheasyfraiche.

 

Varmrøget laks med grillet fennikel og spidskål, og lækker citronsovs

fisk med fennikelIdag faldt valget på varmrøget laks, men stort set alle slags fisk ville have passet fint til retten her – og det ville en stegt kyllingfilet såmænd også.

Den grillede fennikel og spidskål laves ved at overhælde de halverede eller kvarte grøntsager med kogende vand, så det lige dækker. Lad dem trækker 2-3 minutter i vandet og pensel dem så med lidt olie og krydr med peber. Steges efterfølgende på middelvarme på en grillpande (eller grill), indtil de er fint brunede på alle sider. Drys med lidt salt.

Forårsløget pensles blot med olie og steges kortvarigt på grillpanden.

Laksen lunede jeg blot på eftervarmen på den pande, som jeg havde grillet grøntsagerne på, imens jeg hældte vandet fra kartoflerne, bar maden ind til bordet og vi fik sat os til bord, men den kan både spises kold eller du kan varme den i ovnen, hvis du foretrækker det.

Citronsovs:

  • 3 dl madlavningsfløde
  • Saft og revet skal af 1 citron
  • 1 grøntsagsbouillonterning
  • Finthakket top fra fennikel
  • 2 spsk grofthakket frisk basilikum
  • 1 tomat
  • Salt og peber

 

Hæld madlavningsfløden i en lille gryde sammen med citronsaft og bouillonterning. Lad det simre, indtil bouillonterningen er opløst og sovsen har en passende konsistens.

Fjern kerner og andet “indmad” fra tomaten og skær resten i små tern. Tag sovsen fra varmen og bland citronskal, fennikeltop, basilikum og tomat-tern i. Smag til med salt og peber. Giv sovsen et hurtigt opkog og tag straks af varmen igen. Server sovsen til laksen, de grillede grøntsager og kogte kartofler.

 

 

Vegetarlasagne

Lasagne-på-t rereI denne uge faldt meatless monday på en tirsdag, da vi igår kom halv sent hjem og både var trætte og svedige, og så orkede jeg altså ikke at lave mad i vores svedkammer af et køkken.

I forgårs havde min datter målt temperaturen i køkkenet, da jeg lavede mad og samtidig brokkede mig over, hvor varmt der var i rummet – der var 39 grader.

Så igår blev det altså bare en ostemad og en portion citronsobet til aftensmad. Idag var overskuddet og lysten heldigvis større, selvom temperaturen vist var nogenlunde den samme, så jeg lavede en nem, men lækker vegetarlasagne.

Lasagne reOpskrift:

  • 1 spsk olivenolie
  • 1 rødløg i tern
  • 3 fed hvidløg – finthakket
  • 1 gulerod i små tern
  • 1 stor stilk bladselleri i små tern
  • 1 stor rød peber i tern
  • 1 lille, men heftig chili i bittesmå tern
  • 10 champignoner skåret i skiver og halveret
  • 1 spsk herbes de Provence
  • 2 grøntsagsbouillonterninger
  • 1 stor dåse koncentreret tomatpuré
  • 1 dåse flåede tomater i tern
  • 1 “tomatdåse” vand
  • 1 tsk sukker
  • Salt og peber
  • 8 fuldkorns lasagneplader
  • 450 g hytteost
  • 100 g revet emmentalerost
  • 2,5 dl madlavningsfløde
  • Lidt friskrevet muskatnød

 

Klar løg og hvidløg i olivenolie i en dyb stegepande. Tilsæt gulerødder, bladselleri, rød peber, chili, champignon, herbes de Provence og steg yderligere 3-4 minutter under jævnlig omrøring.

Skub grøntsagerne lidt til side på panden og svits tomatpuréen 1 minut. Tilsæt flåede tomater, vand og bouillonterninger og lad retten simre mindst ½ time. Smag til med sukker, salt og peber.

Kom halvdelen af grøntsagsblandningen  i et passende ovnfast fad. Læg så de  4 af lasagneplader ovenpå. Kom resten af grøntsagsblandningen på og halvdelen af hytteosten ovenpå. Hæld halvdelen af madlavningsfløden på og læg endnu et lag lasagneplader. Kom resten af hytteosten og resten af madlavningsfløden på og drys med den revne ost. Riv med let hånd lidt muskatnød henover osten. Lad lasagnen trække på køkkenbordet ca ½ times tid. Bag lasagnen 35 -40 minutter midt i ovnen på 225 grader.

lasagne salatDagens salat af icebergblade, tomat, agurk og forårsløg i tern og masser af finthakket persille og basilikum. Dressing af olivenolie, rødvinseddike, hvidløg, salt og peber.

Bánh mì – vietnamesisk sandwich i min fortolkning

banh-mi (1) reNår det er så varmt, som i disse dejlige dage, så lokker en lækker sandwich altså mere end steg med sovs og kartofler. Idag valgte jeg at lave min fortolkning af en vietnamesisk sandwich-klassiker, som laves i et hav af forskellige versioner, men grundprincipperne er;  svinekød, friske og syltede grøntsager og chilimayo i hvidt brød.

 

Syltede gulerødder og radiser:

  • 2 store gulerødder
  • 5-6 radiser
  • 0,5 dl æbleeddike
  • 0,5 dl vand
  • 1 stor spsk sukker
  • Salt og peber

 

Skær eller lad en foodprocessor snitte gulerødder og radisser i fine stave. Bland eddike, vand, sukker, salt og peber og lad grøntsagerne trække i lagen i mindst 1 time

Chilimayo:

  • 3 spsk god mayo
  • 3 spsk cheasyfraiche
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 stærk rød chili i bittesmå tern
  • Evt lidt chilisovs
  • Salt og peber

 

Bland alle ingredienser sammen og smag evt til med mere chili.

 

Kødet:

  • 5oo g magert flæsk i skiver eller nakkekoteletter skåret i halve
  • 3 fed hvidløg – fint revet
  • 1 tommelstort stykke frisk ingefær – fint revet
  • 1 spsk sesamolie
  • 1 spsk fiskesovs
  • 2 spsk kechap manis

 

Kom alle ingredienser undtaget kødet ned i en frysepose og bland det godt til en marinade. Kom kødet i posen og fordel marinaden udover det. Bind knude på posen og lad kødet marinere mindst 1 time i køleskabet. Steges efterfølgende på en pande, indtil det er fint brunt og så sprødt, som du foretrækker.

Endvidere:

  • 2-3 fuldkorns-flûte
  • Salat – vi brugte feldsalat idag
  • 1 rødløg i skiver
  • Næsten en hel agurk i skrå skiver
  • Evt frisk koriander og chili i tynde ringe

 

Lun brødet i ovnen, så det stadig er blødt. Skær det i det ønskede antal stykker og del stykkerne på langs, men lad dem lige hænge sammen i den ene side.  Smør brødet med chilimayo og kom kød, friske og syltede grøntsager i. Spis og nyd.