Café Kronborg Fiskehus

Rødløgsrelish med solbær

rødløgJeg har lige kreeret denne lille sag af rødløg og solbær, til at komme på de kronvildtburgere, som jeg har tænkt mig at vi skal have til aftensmad idag. Hvis jeg i forvejen havde vidst, hvor godt den smager, så havde jeg lavet en større portion.

Jeg forestiller mig at relishen også smager godt til mange andre kødretter, til kylling, i sandwich, til paté og postej eller på en ostemad.

Opskrift:

  • 4 rødløg i tynde både
  • 1 spsk smør
  • 2 fed hvidløg – finthakket
  • 1 spsk hele fennikelfrø
  • 1 knips chiliflager
  • 2 håndfulde solbær
  • 1 spsk honning
  • 2 spsk balsamico
  • Salt og peber

 

Steg rødløgene let brune og bløde i smør på en pande. Tilsæt hvidløg, fennikelfrø og chiliflager. Steg yderligere et par minutter, men pas på at hvidløg, fennikelfrø og chiliflagerne ikke bliver brændte. Kom solbær og honning på panden og lad honningen smelte helt og glasere de øvrige ingredienser. Tilsæt balsamico og steg indtil væden er helt fordampet. Smag til med salt og peber. Kan både spises varm og kold.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Café Kronborg Fiskehus