Kylling med provencalske grøntsager og fetacreme med soltørret tomat

Gulerod/kokos-suppe med ingefær og chili, og hjemmebagte naanbrød

suppe-og-naan2Mandag er jo lig med “meatless” herhjemme og således også i dag, hvor jeg lavede en dejlig godt krydret gulerodssuppe med kokosmælk. Hertil fik vi hjemmelavede naanbrød – “bagt” på panden.

suppe2Suppen:

  • 2 små løg – groft hakket
  • 4 fed hvidløg – groft hakket
  • 2 tommelstore stykker ingefær – groft hakket
  • 1 stærk rød chili – groft hakket
  • 1 spsk olie
  • 1 spsk garam masala
  • 1 spsk  karry
  • 5 gulerødder i mindre stykker
  • 1 stor kartoffel i mindre stykker
  • 7,5 dl vand
  • 4 grøntsagsbouillonterninger
  • 1 dåse kokosmælk – ikke light
  • Salt og peber

 

Svits løg, hvidløg, ingefær og chili i lidt olie i en gryde. Tilsæt garam masala og karry og svits det kort. Tilsæt gulerødder og kartofler og steg endnu et par minutter, men pas på at krydderierne  ikke brænder på. Hæld vandet i gryden og tilsæt bouillonterninger og lad det koge ca 20 minutter, indtil gulerødder og kartofler er helt møre.

Tilsæt kokosmælk og blend suppen med en stavblender. Lad suppen simre ca 5 minutter. Smag til med salt og peber. Server suppen med naanbrød og evt lidt nødder og rosiner eller andet tørret frugt som drys.

naan2Naanbrød:

  • 20 g gær
  • 1,5 dl lunkent vand
  • 1 dl yoghurt
  • 2 spsk olie
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • 150 g grahamsmel
  • Ca 300 g hvedemel
  • 1 spsk smør
  • 1 spsk jomfru i det grønne

 

Opløs gæren i det lune vand. Tilsæt yoghurt, olie, bagepulver, salt, sukker og grahamsmel og bland det godt.  Kom hvedemelet i lidt efter lidt, indtil dejen er elastisk og ikke alt for klistrende. Dæk skålen med et viskestykke og sæt den lunt. Lad dejen hæve ca 2 timer til dobbelt størrelse.

Del dejen i 8 kugler og tryk dem flade med håndroden – de skal være ca ½ cm tykke og faconen må gerne være lidt “rustik”. Steg hvert brød i en anelse olivenolie på en middelvarm pande i ca 5 minutter i alt – vend en enkelt gang undervejs. Tryk brødet mod panden, når du har vendt det. Læg et låg over panden, imens brødet “bages”. Pensel det nybagte brød med lidt smør og drys med jomfru i det grønne.

   

4 kommentarer

  • Karin

    Halløj ☺️
    Faldt lige over din opskrift, hvor mange personer er der til?
    Glæder mig til at smage den på torsdag👍🏼
    Mvh Karin

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Persille

      Hej 🙂

      Der er til ca 3 personer eller 2 voksne og 2 mindre børn – naturligvis alt efter appetit 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Liv

    Jeg har lige lavet suppen, og jeg synes godt nok det er meget karry der skal i. Den smager kun af karry. Hvis jeg skulle lave den igen ville jeg nok skrue en del ned for karry.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Persille

      Sådan er vi jo så forskellige 🙂 Jeg synes mængden af karry passer fint. Jeg bruger dog stort set altid min egen hjemmelavede karry og måske den er mere aromatisk og mindre gennemtrængende

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Kylling med provencalske grøntsager og fetacreme med soltørret tomat