Spicy kyllingelår med ananas/avokado/bønne-salat og ingefærdressing

Ovnbagt laks og grøntsager med artiskokcreme

laks-58 reI dag fik jeg fat i et dejlig stykke laks på lidt over 700 g for 90 kr. Den ene halvdel røg i fryseren og den anden halvdel, spiste min datter og jeg til aftensmad. Både laks, kartofler og grøntsager blev tilberedt i ovn, så det var dejlig nemt. Artiskokcremen er der heller ikke mange ben i, hvis man har en foodprocessor.

Laks og grøntsager:

  • 1 stykke laks på ca 350 g
  • Salt og peber
  • 6 kartofler i kvarte
  • 1 stor gulerod i tykke skrå skiver
  • 1 grøn peber i brede strimler
  • 2 håndefulde grønne bønner
  • 2 nye løg i kvarte
  • 2 skiver bacon i tern
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk frisk timian
  • 1 knips chiliflager
  • 1 spsk olivenolie
  • ½ citron

 

Kom alle grøntsagerne i et ovnfast fad og vend dem med olie, bacon, hvidløg, timian, chiliflager, salt og peber. Sæt fadet i en 225 grader varm ovn. Efter 20 minutter krydres laksen godt med salt og peber og trækker i 15 minutter.

Når laksen har trukket de 15 minutter, tages grøntsagsfadet ud af ovnen og grøntsagerne skubbes lidt til side og laksen lægges i fadet. Sæt fadet i ovnen og skru ned på 200 grader. Efter 15 minutter er laks, kartofler og grøntsager færdige og tages ud af ovnen. Pres citronen udover laks og specielt grøntsagerne.

arti 58Artiskokcreme:

  • 1 dåse artiskokker naturel
  • 200 g ricotta
  • 100 emmentaler – mindre stykker
  • 2 fed hvidløg – groft hakket
  • Saft af en lille halv citron
  • Salt og peber

 

Kom alle ingredienser i en foodprocessor og blend dem til en homogen masse. Smag til med citronsaft, salt og peber. Server cremen som dyppelse til laks og grøntsager.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spicy kyllingelår med ananas/avokado/bønne-salat og ingefærdressing