Svinebovsteaks med hasselback-kartofler, lækre løg og sennep/hvidvinsovs

Spaghetti puttanesca

spaghetti-mv

Det er meatless monday idag, men jeg har altså snydt lidt, da dagens ret indeholder 4 små ansjosfileter. Hvis det er vigtigt at at retten er 100% vegetarisk, må disse undlades og evt. erstattes af 1 spsk miso. Uanset smager denne pastaret super godt.

Opskrift:

  • 4 ansjosfileter – finthakkede
  • 1 solohvidløg – finthakket
  • 2 hele tørrede chili – halverede. (Fiskes op inden servering)
  • 1 spsk olivenolie
  • 4 spsk kapers – grofthakkede
  • 175 g udstenede sorte oliven – grofthakkede
  • 1 dåse cherrytomater
  • 2-3 dl vand
  • 1 håndfuld persille – finthakket
  • 1 håndfuld basilikum – grofthakket
  • Skal af 1 citron – fintrevet
  • Salt og peber
  • 400 g fuldkorns-spaghetti
  • Parmesanost

 

Steg ansjoser, hvidløg og chili i lidt olie i en dyb pande. Mos ansjoserne med skeen, så de nærmest smelter ud i olien. Pas på at hvidløget ikke bliver brændt, så smager det bittert.

Kom kapers og oliven på panden og steg yderligere et par minutter. Tilsæt cherrytomaterne og 1 kop vand. Lad sovsen simre, imens vandet til pastaen kommer i kog og pastaen koges efter anvisning på pakken.

Tilsæt sovsen revet citronskal, persille og basilikum og smag til med salt og peber, men pas på med saltet, da både oliven, kapers og ansjoser er salte i forvejen. Tag panden af blusset.

Hæld vandet fra pastaen, men gem en kop af kogevandet til at blande i retten, hvis sovsen er blevet for tør. Vend sovsen i pastaen og server med masser af friskrevet parmesanost.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Svinebovsteaks med hasselback-kartofler, lækre løg og sennep/hvidvinsovs