Lynkebab af hakket okse

Svinebovsteaks med hasselback-kartofler, lækre løg og sennep/hvidvinsovs

bovsteak-e1435889335420-58 nyI dag har vi haft den helt store grisefest. Jeg havde købt to svinebovsteaks til en tyver stykket i Kvickly og der var mere end rigeligt til at gøre min datter, den lille hund og undertegnede så mætte at vi kunne trille væk fra middagsbordet.

Bovsteaks’ne stegte jeg 6-7 minutter på hver side på en varm grillpande. I god tid inden da havde jeg krydret dem med herbes de Provence, salt og peber.

Hasselback-kartofler og lækre løg:  Kartoflerne skrællede jeg og skar hver knapt igennem i tynde skiver på tværs og løgene pillede jeg og skar over i 2 halve på tværs og lagde dem i et ovnfast fad. Hver kartoffel og løg fik en lillebitte smørklat og blev drysset med lidt sprødt drys, som jeg havde tilovers fra forleden dag. Alternativt brug almindelig rasp og lidt krydderurter, salt og peber. De fik  ca 1 time på 225 grader i ovnen.

Sennep/hvidvinsovs:

  • 2 tsk dijonsennep
  • Ca 1 dl tør hvidvin
  • 3 dl madlavningsfløde
  • 1 grøntsagsbouillonterning
  • 2 spsk hakket frisk estragon
  • Salt og peber

 

Svits sennep 1 minut i en lille gryde. Kom hvidvin på og lad alkoholen fordampe. Tilsæt madlavningsfløde og bouillonterning og lad sovsen koge ind til passende konsistens. Kom hakket estragon i sovsen og smag til med salt og peber.

salat-til-bov 58Dagens salat bestående af rucola, tynde skiver æble, stykker af tørret abrikos, ærter og valnødder. Dressing af limesaft rørt med lidt honning.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lynkebab af hakket okse