Cuvettesteg med kantarelsovs

Grøntsagspostej med honningbagte cherrytomater og kartofler, og dressing med 3 slags løg

terrin-tall2Det er jo mandag og derfor står der “vegetarisk” på menuen – i form af en postej, lækre ovnbagte kartofler og tomater og en cheasyfraiche-dressing som dyppelse. Du kan sagtens bruge farsen til “frikadeller”, men jeg var doven og bagte den som postej i oven. Når den laves på den måde bliver den ikke helt skærefast som f.eks et farsbrød, men den smager godt uanset. Som frikadeller holder farsen formen helt fint. Postejen smager også rigtig godt kold på et stykke rugbrød.

Postej:

  • 1 squash
  • 2 gulerødder
  • 1 stort løg
  • ½ rød peber
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tsk chiliflager
  • 1 spsk herbes de Provence
  • 1 dåse økologiske kikærter – drænet og skyllet
  • 100 g feta
  • 1,5 dl solsikkekerner
  • 3 æg
  • 2,5 dl rasp
  • Salt og peber
  • Smør til formen

 

Kom grøntsager, chiliflager, herbes de Provence, kikærter og feta i en foodprocessor og kør indtil du har en næsten homogen masse. Tilsæt solsikkekerner, æg og rasp og kør indtil det er blandet med de øvrige ingredienser. Smag til med salt og peber og kom farsen i et smurt ovnfast fad, terrin, brødform eller lignende. Jeg brugte min rugbrødsform, fordi den er så nem at rengøre. Bag postejen midt i ovnen i ca 1 time på 220 grader.

honning-kartofler2Honningbagte cherrytomater og kartofler:

  • 400 g små kartofler – skåret i halve på den lange led
  • 8 cherrytomater – skåret i halve
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 spsk honning
  • 1 kvist rosmarin
  • 1 knips chiliflager
  • Salt og peber
  • Saft fra en kvart citron
  • 2 håndfulde rucola

 

Læg kartofler og tomater i et ovnfast fad og vend dem med olivenolie, honning, rosmarin, chiliflager, salt og peber. Bag dem i ovnen i ca ½ time på 220 grader. Dryp kartofler og cherrytomater med citronsaft straks de kommer ud af ovnen. Vend rucolaen i i sidste sekund inden servering.

2Dressing med 3 slags løg:

  • 3,5 dl cheasyfraiche
  • 2 fed hvidløg – presset
  • ½ løg – revet
  • ½ dusk purløg – fintklippet
  • 1 tsk chilisovs
  • Salt og peber

 

Bland hele herligheden sammen  og lad dressingen trække i køleskab i en halv times tid.

   

2 kommentarer

  • Annelise

    Lækker grøntsagspostej- den vil jeg lave,men tænker mht. fetaost: vil gerne spare på kalorierne- skal osten i/ erstattes af noget andet/ eller kan det helt undværes ?vh Annelise

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Persille

      Tak, det glæder mig at kunne inspirere. Fetaosten er jo med både for smag, men også for at give protein. Jeg har ikke prøvet det, men jeg tænker at du kunne udskifte den med mager hytteost, så du stadig får proteinerne. Du kan selvfølgelig også prøve helt uden og se, hvad der sker. Jeg er sikker på at det stadig smager godt.

      God fornøjelse
      Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cuvettesteg med kantarelsovs