Grøntsagspostej med honningbagte cherrytomater og kartofler, og dressing med 3 slags løg

Hakkebøf med bløde løg, lækker sovs, aspargeskartofler og farverig salat

hakke reIdag stod der den mest danske af alle danske retter på menuen – nemlig hakkedrenge med bløde løg, sovs og kartofler. Agurkesalaten havde jeg dog byttet ud med en grøn salat med sensommerfrugter. Måske ikke helt som mormor ville lave retten, men ikke desto mindre rigtig velsmagende.

Hakkebøffer med bløde løg:

  • 500 g hakket oksekød af god kvalitet – jeg brugte en med kun 3-7 % fedt og nej, de blev ikke tørre.
  • 3 spsk Worcestershire sauce
  • 1 tsk timian
  • Salt og peber
  • 1 spsk smør
  • 4 rødløg

 

Bland hakket kød, Worcestershire sauce, timian, salt og peber godt sammen og form det ønskede antal bøffer.

Skær løgene i både og steg dem bløde i lidt smør på en stegepande. Smag til med salt og peber. Tag dem af panden og hold dem varme. Steg bøfferne på samme pande ved middel varme – de skal stege og ikke koge, men jo heller ikke blive for brankede.

 Her kan du se, hvordan man steger hakket kød sikkert. Jeg må dog indrømme at jeg kun steger en ca 2 cm tyk hakkebøf ca 5 minutter på hver side og altså langt mindre end det anbefalede. Jeg lever fint med den risiko, så er det op til dig, hvad du vælger. Anret de færdig stegte bøffer med løgene på toppen og lad dem hvile, imens du laver sovsen.

Sovsen:

  • 1 dl tør rødvin
  • 1 oksebouillonterning
  • 1 tsk frisk hakket rosmarin
  • 5 dl madlavningsfløde
  • Salt og peber
  • Kulør

 

Kom rødvin, smuldret bouillonterning og rosmarin på panden, som du har stegt bøffer og løg på og lad rødvinen koge ind til det halve og sørg for at bouillonterningen er opløst. Hæld madlavningsfløde på og kog ind til passende konsistens. Smag til med salt og peber og farv evt. sovsen med lidt kulør.

Server sovsen til hakkebøfferne med de bløde løg og giv gerne en rigtig god kartoffel til – f.eks aspargeskartofler og så selvfølgelig også en lækker salat eller andet grønt.

salat-t-hakke23Dagens salat af rucola, tynde skiver af gulerød, nektariner i både, halve blå druer og solsikkekerner. Dressing af citronsaft, honning, olivenolie, salt og chiliflager.

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grøntsagspostej med honningbagte cherrytomater og kartofler, og dressing med 3 slags løg