Skindstegt makrel og lun salat med belugalinser, bønner, champignon og feta

Italienske gorgonzolafyldte kyllingkødboller i tomatsovs

kødboller-fad3Hakket kylling smager ikke af det helt store, men til gengæld er kødet nemt at “præge” i en ønsket retning, alt efter hvilke krydderier man putter i og hvad der serveres til. Idag valgte jeg italiensk tema, og lavede nogle skønne kødboller med gorgonzola i tomatsovs. Vi fik det sammen med pasta og salat, men det havde faktisk været mere autentisk med brød eller kartofler.

kødboller-nær2Hvis du ikke er til blåskimmelost, så kan du bytte gorgonzolaen ud med mozzarella eller anden let smeltende ost.

Kyllingkødboller med gorgonzolafyld:

  • 500 g hakket kyllingkød
  • 1 løg – revet
  • 2-3 fed hvidløg – fint revet
  • 1 gulerod – fint revet
  • 1 tsk tørret basilikum
  • 1 tsk tørret oregano
  • 1 tsk tørret rosmarin
  • 1 lille tsk friskrevet muskatnød
  • Salt og peber
  • 1 æg
  • 0,75 dl rasp
  • 100 g gorgonzola

 

Bland alle ingredienser – undtaget gorgonzola – sammen til en fars. Lad den hvile i køleskab i ca 30 minutter. Forbered imellemtiden tomatsovsen – se opskrift længere nede.

Form farsen til 16-18  kødboller og del gorgonzolaen i ligeså mange små stykker. Mas hver kødbolle flad, læg et lille stykke gorgonzola i og luk farsen rundt om osten og form til en kugle.

Læg kødbollerne i et ovnfast fad og sæt i en 220 grader varm ovn. Efter ca 15 minutter hældes tomatsovsen over kødbollerne og fadet sættes i ovnen i ca 10 minutter mere.

Tomatsovs:

  • 1 løg – groft hakket
  • 3 fed hvidløg – groft hakket
  • 1 stængel  bladselleri – snittet
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 stor dåse koncentreret tomatpuré
  • 1 tsk basilikum
  • 1 tsk oregano
  • 1 tsk fennikelfrø
  • 1 dl tør hvidvin
  • 1 dåse flåede tomater
  • 1 grøntsagsbouillonterning
  • 1 tsk sukker
  • Salt og peber

 

Klar løg, hvidløg og bladselleri et par minutter i lidt olie. Kom tomatpuré på og lad den svitse et minut. Tilsæt basilikum, oregano og fennikelfrø og hvidvin og lad alkoholen fordampe. Kom de flåede tomater og bouillonterningen i og lad nu sovsen simre 20-25 minutter.

Blend tomatsovsen med en stavblender og smag til med sukker, salt og peber. Hæld tomatsovsen over kødbollerne og sæt fadet i ovnen i ca 10 minutter på 220 grader. Pynt evt. retten med lidt frisk basilikum og server med pasta kogt efter anvisning på pakken samt en enkel grøn salat.

kødboller-salat2Dagens salat af romainesalat, cherrytomater, rødløg og sorte og grønne oliven. Dressing af olivenolie, balsamico, hvidløg, tørret basilikum, salt og peber.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skindstegt makrel og lun salat med belugalinser, bønner, champignon og feta