Stop spild af mad-kartofler, cuvettesteg og tomatsalat

Pastinaksuppe

suppe pastinakIgår kom der jo en cuvettesteg i vejen for “meatless monday”, så derfor har idag været vegetarisk tirsdag. Jeg har småfrosset hele dagen og har begyndende ondt i halsen, så en varm suppe var det oplagte valg.

Opskrift:

  • 3 store pastinakker
  • 1 porre – delt i den grønne og hvide del
  • 1 æble
  • 1 stor kartoffel
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk herbes de Provence
  • 1 tsk  chiliflager
  • 1 spsk smør + 1 tsk smør
  • 1 liter vand
  • 1,5-2 dl tør hvidvin
  • 4 grøntsagsbouillonterninger
  • 1 håndfuld solsikkekerner
  • 3 dl madlavningsfløde
  • Salt og peber

 

Skær pastinakker, den hvide del af porren, kartoffel og hvidløg i mindre stykker og sauter det et par minutter i 1 spsk smør  sammen med herbes de Provence og chiliflager uden at det tager farve.  Hæld vand og vin på og kom bouillonterningerne i. Lad det småkoge uden låg, indtil grøntsagerne er møre.

I mellemtiden snittes den grønne del af porren i tynde ringe, som steges bløde, men ikke brune i 1 tsk smør på en pande. Kom solsikkekernerne på panden sammen porreringene de sidste par minutter og krydr blandingen med salt og peber. Stil til side.

Blend de møre grøntsager i suppen med en stavblender og kom fløden i. Lad det simre 2-3 minutter og smag til med salt og peber. Server sammen med groft brød og 1 skefuld af porre/solsikkekerne-blandingen drysset på hver portion.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stop spild af mad-kartofler, cuvettesteg og tomatsalat