MadbloggerUdfordringen #5: Nordisk julesalat med grønkål, frugt, flæsk og allehånde

Hurtig vildtgryde af hakket krondyr

vildtgryde-e1436027499110 68Oftest skal gryderetter med vildt stå og simre i hele timer, og det kan jo være svært at finde tid til på en hverdag, men denne er færdig på ca en halv time og smager samtidig rigtig godt. Jeg bruger nemlig hakket kronvildt, hvilket også gør retten mere hverdagsagtig set ud fra et økonomisk aspekt.

Opskrift:

  • 500 g hakket kronvildt
  • 1 stort rødløg – skåret i tynde både
  • 1 spsk smør
  • 8 tørrede enebær – stødt eller kværnet
  • 8 hele allehånde – stødt eller kværnet
  • 1 tsk tørret timian
  • Salt og peber
  • 200 g champignon – skåret i skiver eller kvarte
  • 2 gulerødder – skåret i skiver
  • 5 dl madlavningsfløde
  • 1 spsk blåskimmelost
  • 1 spsk vildtbouillon
  • 2 spsk tyttebærsyltetøj
  • Lidt kulør

 

Klar løget i lidt smør i en gryde eller sautepande. Tilsæt enebær og allehånde og steg 1 minut, før kød og timian kommes på.

Brun kødet og hak lidt i det, så det smuldrer, men ikke så fint som til en almindelig kødsovs, der må stadig gerne være lidt “klumper”. Krydr med salt og peber og lad kødet simre, indtil eventuelt væske er kogt ind.

Tilsæt så champignon og steg 2-3 minutter. Vend gulerødderne i retten og så madlavningsfløde, blåskimmelost, vildtbouillon og tyttebærsyltetøj. Lad retten simre i ca 10 minutter. Farv retten med lidt kulør og smag til med salt og peber.

vild salatDagens salat af feldsalat, pærer, grønne druer og bladselleri.

Endvidere:

  • Kogte kartofler eller kartoffelmos
  • Tyttebærsyltetøj
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MadbloggerUdfordringen #5: Nordisk julesalat med grønkål, frugt, flæsk og allehånde