Brunkål med flæsk og pølse

Kebab af en rest multietnisk lammegryde – stop spild af mad

lammekebab reForleden dag da vi fik multietnisk lammegryde, blev der en rest til overs, selvom vi ovenikøbet fik retten to dage i træk. Resten røg i fryseren til senere brug, da jeg ikke orker at spise den samme ret tre dage i træk og der iøvrigt heller ikke var så meget sovs og grønt tilbage, men mest kød.

I dag kom den ud af fryseren igen, fordi jeg havde lyst til kebab og tænkte at lammekødet med lidt “ombygning” kunne laves til en lækker en af slagsen.

Nu forventer jeg jo ikke at du fluks laver en lammegryde for efterfølgende lave den til kebab. Indlægget er tænkt som inspiration til, hvad man også kan bruge rester til. Derfor er der heller ikke nogen rigtig opskrift – udover på dressingen, som jeg lavede som det allerførste, så den kunne nå at trække lidt.

kebab-fad reLammekødet fiskede jeg op af retten, og forsøgte at undgå at få alt for meget grønt og sovs med. Kødet røg på en varm pande for at få lidt farve og lidt ekstra krydderi i form af ras el hanout, lidt tørret chili og salt. I forvejen var kødet jo allerede krydret med hvidløg, ingefær, nelliker, muskat, chili og laurbær, da det var i gryderetten – alle krydderier som passer fint til “kebab”.

Da kødet var næsten færdigstegt, skubbede jeg det lidt til side på panden og smed en rød peber skåret i strimler på og stegte dem med, så de fik lidt kulør. Dem serverede jeg også til lammekødet – sammen med salat, tomat, rødløg, dressing og pitabrød.

kebab grøntNormalt spiser vi en lidt grovere salat til kebab, men jeg havde en bakke “spæde salater”, der skulle bruges i dag, så den fik vi altså – og det smagte skam også fint.

dres til lamDressing med dild og sumak:

  • 3 dl cheasyfraiche
  • 1 lille bundt dild – fint klippet
  • 1-2 tsk sumak
  • 2 spsk citronsaft
  • 2 fed hvidløg – presset
  • Salt og peber

 

Rør alle ingredienser sammen til en dressing og lad den trække på køl en halv times tid.

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Brunkål med flæsk og pølse