Lakseburger med dildcreme

Kylling med capsicum i flæng

piri2 Capsicum er jo “familienavnet” for peberfrugter – lige fra den mildeste spanske peberfrugt til den stærkeste og næsten dødbringende chili. I denne ret findes capisicum både i mild, stærk, tørret, frisk, pulveriseret og røget udgave og sågar også lavet til relish i form af ajvar.

Jeg kan lide retten ret hot uden at være decideret tårefremkaldende, men du kan selv justere, hvor stærk din kylling skal være ved at øge eller nedsætte mængden af de stærkeste “familiemedlemmer” i opskriften.

Opskrift:

  • 1 stor kylling – parteret i 4
  • 3 spsk ajvar relish
  • 1 spsk røget paprika
  • 1 spsk paprika
  • 1 spsk + 1 tsk piri piri-chiliflager – eller flager af anden stærk chili
  • 3 fed hvidløg – presset
  • Salt og peber
  • 4 dl madlavningsfløde
  • 1 stor dåse flåede hakkede tomater
  • 2 tsk herbes de Provence
  • 1 peberfrugt – skåret i strimler
  • 1 rødløg – skåret i tynde både

 

Rør ajvar, røget paprika, paprika, 1 spsk piri piri-chiliflager og hvidløg sammen. Fordel massen overalt på kyllingstykkerne, og lad herligheden marinere 2-3 timer på køl.

Bland madlavningsfløde, flåede tomater, herbes de Provence, 1 tsk piri piri-chiliflager, salt og peber i et ovnfast fad. Læg kyllingstykkerne ovenpå tomatblandingen og husk at få al “snasket” med som kyllingen har marineret i.

Krydr kyllingen på skindsiden med salt. Placer rød peber og rødløg imellem kyllingstykkerne og sæt fadet midt i en 200 grader forvarmet ovn i en lille time. Det gør ikke noget at kyllingen bliver lidt mørk, men den skal naturligvis ikke fuldstændig forkulle.

grøn (1)2Dagens salat:

  • 2 spsk olivenolie
  • Saft af ½ citron
  • Salt og peber
  • 2 håndfulde rippet grønkål – nogenlunde finthakket
  • 2 tomater – skåret i både
  • ½ rødløg – skåret i tynde skiver
  • 10 sorte oliven med sten (de smager bedst med sten)
  • 75 g gedefeta
  • Kernerne fra ½ granatæble

 

Bland olivenolie, citronsaft, salt og peber til en dressing i bunden af et fad. Kom grønkålen i og kram det med dressingen. Arranger de resterende ingredienser fint ovenpå grønkålen.

Endvidere:

  • Fuldkorns-bulgur kogt efter anvisning på pakken

 

 

2 kommentarer

  • hvor ser det godt ud….!
    Og så lærte jeg også lidt nyt om peberfrugter idag..!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Persille

      Tak Line 🙂 Og det er altid godt at vide lidt om peberfrugt 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lakseburger med dildcreme