Hakket oksekød - korean style

Kyllingebryst med danablusovs og smørsauteret savoykål med druer og mandler

DanablusovsEgentlig synes jeg at sådan et kyllingebryst godt kan være lidt små kedeligt, hvis man altså ikke får en rigtig god sovs til. Så det er der naturligvis til søndagsmiddagens kyllingebryster – nemlig en kraftig og cremet danablusovs.

Jeg elsker blåskimmelost og helst en med godt med smag. Derfor foretrækker jeg også oste af roquefort-typen frem for gorgonzola. Hvis du er til en lidt mildere smag, så byt bare danabluen ud med gorgonzola

Kyllingebryst med danablusovs:

  • 3 kyllingebryster – ca 500 g
  • 1 spsk herbes de Provence
  • Salt og peber
  • Lidt olivenolie til at stege i
  • ½ rødløg – finthakket
  • 4 dl madlavningsfløde
  • Ca 75 g danablu

 

Krydr kyllingebrysterne med herbes de Provence, salt og peber og bank dem med håndroden, så krydderierne bliver mast lidt ned i kødet.

Brun kyllingebrysterne på begge sider i lidt olie på en dyb pande. Kom løg på samme pande som kødet og klar dem. Tilsæt madlavningsfløde og smuldret danablu.

Lad retten simre, indtil osten er smeltet og sovsen har en passende konsistens. Smag til med salt og peber. Imens sovsen simrer, laves den sauterede savoykål.

kålSmørsauteret savoykål med druer og mandler:

  • 1 håndfuld mandler
  • 1 spsk smør
  • 4 store håndfulde savoykål skåret i strimler
  • 20-25 vindruer – halverede
  • Salt og peber

 

Kom mandlerne i en gryde uden fedtstof og rist dem let. Tilsæt smør og lad det blive let gyldent. Tilsæt kål og druer og steg det, indtil kålen er faldet lidt sammen, men stadig har bid. Smag til med salt og peber.

Endvidere:

  • Ovnstegte kartofler

 

 

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hakket oksekød - korean style