Årets første burger - 2015

Lammesteaks med ovnbagt aubergine med tomatsalsa og tahindressing

la 58Den lokale Netto havde 2 pæne lammesteaks på “sidste holdbarhedsdato-tilbud” til 35 kr. Det kunne min datter ikke stå for, da hun var nede og hente mælk i formiddags. Jeg elsker lam, så det skal hun bestemt ikke høre et ondt ord for. Heldigvis havde vi ingredienser i køkkengemmerne, der passer fint til lam, så lammesteaks’ne kom på menuen i dag.

Lammesteaks’ne krydrede jeg med salt, peber, rosmarin og et skvæt citronsaft og lod dem trække på køkkenbordet, imens jeg ordnede tilbehøret. Efterfølgende stegte jeg dem på en gloende varm grillpande – ca 5 minutter på hver side.

aubergine-fad 58Aubergine med tomatsalsa:

  • 1 aubergine – skåret i ca 2 cm tykke skiver
  • Salt og peber
  • 2 spsk + 1 spsk olivenolie
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 8-10 cherrytomater – eller tilsvarende almindelige tomater – hakket i små tern
  • ½ rødløg – finthakket
  • 2 fed hvidløg – presset
  • 1 tsk oregano
  • Et par håndfulde blandede spæde salater
  • 1 portion tahindressing – se opskrift længere nede på siden
  • Evt lidt dild eller persille til pynt

 

Drys aubergineskiverne grundigt med salt og lad dem trække ca 15 minutter. Skyl saltet af aubergineskiverne og dup dem tørre. Vend dem i ca 2 spsk olivenolie og krydr med salt, peber og spidskommen. Læg aubergineskiverne i et ovnfast fad og bag dem i en forvarmet ovn på 200 grader i ca 15 minutter.

Imens – bland tomat, rødløg, hvidløg, oregano, salt, peber og den sidste spsk olivenolie.

Tag fadet ud af ovnen og vend aubergineskiverne. Fordel tomatblandingen på aubergineskiverne og bag dem yderligere 15 minutter.

Fordel salaten i et serveringsfad. Placer de færdige aubergineskiver på salaten og giv hver en klat tahindressing. Pynt med dild eller persille. Giv resten af tahindressingen til i en separat skål.

Tahindressing:

  • 3 dl cheasyfraiche
  • 2 spsk tahin
  • 2-3 fed hvidløg – presset
  • Saft af en lille ½ citron
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 2 tsk sumak
  • Salt og peber

 

Bland alle ingredienser til en dressing. Lad gerne dressingen trække lidt, inden servering.

Yderligere:

  • Bulgur eller couscous kogt efter anvisning på pakken

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Årets første burger - 2015