Taiwanesiske nudler med hakket gris, svampe og vandkastanier, og syrlig spidskålssalat med sort sesam

Fiskemuffins med estragondressing og ovnbagte kartofler og grønt

muffins-tall-e1437302012632 ny
Oftest laver jeg min fiskefars selv, fordi det smager bedst, men indimellem falder jeg for et godt tilbud på en færdiglavet, og så skal der i de fleste tilfælde gøres lidt ekstra ud af farsen for at pifte den lidt op. I dag stod jeg med sådan en færdig fiskefars af torsk og laks og tænkte at jeg ville lave den til fisketerrin, fiskefarsbrød eller noget i den stil. Da jeg skulle finde en egnet form at bage det i, faldt jeg over husets muffinform – og så blev det altså til fiskemuffins. Jeg gav en estragondressing (se opskrift længere nede på siden) og ovnbagte kartofler og grøntsager til.

Kartofler, peberfrugt, rødløg og bladselleri skar jeg blot i mindre stykker, vendte med lidt olivenolie, finthakket hvidløg, 1 knips chiliflager, salt og peber, og bagte ca 45 minutter på 225 grader – det sidste kvarter sammen med fiskemuffins’ne.

fisketimballer nyFiskemuffins:

  • 400 g færdig fiskefars af torsk og laks
  • 1 håndfuld bredbladet persille med stilke – groft hakket
  • ½ lille rødløg – groft hakket
  • Revet citronskal fra 1 lille citron
  • 1 æg
  • 1 dl madlavningsfløde
  • Salt og peber
  • Olie til formen

 

Kom hele herligheden i en foodprocessor og kør, indtil persille og løg er finthakket og farsen er blandet. Smør en muffinform med plads til 12 muffins med lidt olie og fordel farsen i “hullerne”. Bag fiskemuffins’ne i ca 15 minutter i en forvarmet ovn på 225 grader.

muffins-bagt nyFiskemuffins’ne var virkelig flotte og luftige – lige indtil jeg kom med mit kamera, men smagen fejlede heldigvis ikke noget.

estragondres nyEstragondressing:

  • 4 dl cremefraiche
  • 3 spsk hakket frisk estragon
  • 1-2 fed hvidløg – presset
  • 4 spsk kapers – groft hakket
  • 3 spsk citronsaft
  • Salt og peber

 

Bland alle ingredienser til en dressing og lad den gerne trække på køl i en halv times tid.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Taiwanesiske nudler med hakket gris, svampe og vandkastanier, og syrlig spidskålssalat med sort sesam