Frikadeller uden for meget pjank med sovs, kartofler og salat

Kylling i karry-suppe med ris og grønt

kllinnyI går hev jeg en frysepose med kylling ud af fryseren til aftensmaden i dag. Da jeg så skulle til at lave maden, viste posen sig kun at indeholde 2 overlår og 1 underlår, hvilket er lige lidt nok til os. Derfor bestemte jeg mig for at lave en suppe, da det er en god måde at strække kød på. Det blev til en kylling i karry-suppe med grøntsager og ris.

Opskrift:

  • Ca 750 g kyllingelår
  • Vand
  • 1 porre
  • 2 stængler bladselleri
  • 2 gulerødder
  • 2-3 fed hvidløg
  • 1 stærk rød tørret chili
  • Frisk ingefær på størrelse med en tyk pegefinger
  • 2 laurbærblade
  • 5-6 tørrede karryblade
  • Peber
  • Eventuelt et par hønsebouillonterninger, hvis du synes at suppen mangler smag.
  • 2 håndfulde rå ris – jeg brugte en blanding af hvide, røde og sorte
  • 1 stor spsk smør
  • 1 stor spsk god karry
  • 1 tsk gurkemeje
  • 1½ dl madlavningsfløde
  • 3 dl ærter – jeg brugte frosne
  • Salt

 

Læg kyllingen i en suppegryde med vand, så det lige dækker. Lad vandet koge op og skum eventuelle urenheder fra.

Tilsæt de hele grøntsager og hvidløg, chili, ingefær, laurbærblade, karryblade og kværnet peber, og lad det simre ca 20-25 minutter indtil grøntsagerne er møre. Tag grøntsagerne, hvidløg og ingefær op og læg det til side. Lad kyllingen simre yderligere 25 minutter, og tag den så op af suppen og læg den til afkøling. Fisk så vidt muligt laurbærblade og karryblade op af suppen.

Tilsæt ris og lad dem koge møre i suppen. I mellemtiden: Smelt smørret på en pande og rist karryen heri, uden at den brænder af. Bland gurkemejen i “karrysmørret” og kom blandingen i suppen.

Kassér skindet, pil kyllingekødet fra benene og del det i mundrette stykker. Skær også grøntsagerne i mundrette stykker, mos hvidløget og snit chilien fint. Læg ingefæren i fryseren til en anden god gang.

Når risene er møre – tilsæt madlavningsfløden og eventuelt lidt vand, hvis suppen er blevet for “tyk”, og lad det simre et par minutter. Tilsæt ærter, kylling, de kogte grøntsager, hvidløgsmos og chili, og lad suppen simre, indtil fyldet er gennemvarmt. Smag til med salt og server.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Frikadeller uden for meget pjank med sovs, kartofler og salat