Kogte torskebukser med kapers/oliven-creme

Varmende grøntsagssuppe med æg og nudler

laksa3Udgangspunktet for middagen i dag var: at den skulle være vegetarisk, da det jo er “meatless monday”, at jeg skulle have ryddet ud i grøntsagsgemmerne og ikke mindst – at den skulle passe til en kold og snefyldt dag, dog uden at være for vintertung. Resultatet blev en spicy og fyldig suppe med nudler, smilende æg og sprøde grøntsager.

Jeg snyder lidt, for suppen er ikke 100% vegetarisk, da der både er rejepasta og fiskesovs i. Hvis det er vigtigt for dig at suppen er helt vegetarisk, så ved jeg at både rejepasta og fiskesovs kan købes i en vegansk udgave

Jeg brugte jo de grøntsager, som jeg allerede havde liggende, men du kan snildt bytte dem ud med andre grøntsager efter din smag. Jeg kom først de fleste grøntsagerne i til allersidst, så de bevarede deres sprødhed. Dog kom løg, hvidløg, ingefær og citrongræs med fra start, da de i denne forbindelse bruges som base for suppen og ikke som “fyld”. En rest aubergine kom også med fra start, da aubergine bare ikke egner sig til lyntilberedning.

laksa-tæt2Opskrift:

  • 1 lille løg – finthakket
  • 3 fed hvidløg – finthakket
  • 1 tommelfingerstort stykke ingefær – finthakket
  • 1 stængel citrongræs –  kun det hvide – fint snittet
  • ½ lille aubergine – i 2 cm x 3 cm tern
  • 1 spsk neutraltsmagende olie
  • 3 spsk rød karrypasta fra en thaikøbmand – ikke fra supermarked
  • 2 dåser kokosmælk – ikke light
  • Ca 7 dl vand
  • 3 grøntsagsbouillonterninger
  • 2 tsk rejepasta
  • 5-6 tørrede kaffir limeblade
  • Saft af ca 1 lime
  • Fiskesovs til at smage suppen til med – jeg brugte 2 spsk
  • 3 “reder” fuldkornsnudler – kogt en anelse mindre en anvist på pakken
  • 5-6 æg – kogt smilende, pillet og halveret
  • 1 stor buket blomkål –  ultrafint snittet – jeg brugte et mandolinjern
  • 1 stor buket broccoli – som blomkålen
  • 2 gulerødder i forskellig farve – snittet til tynde strimler med kartoffelskrælleren
  • 2 forårsløg – fintsnittet. Gem evt lidt af det grønne til pynt.
  • 1 snackpeber – i tynde strimler
  • 1 lime – skåret i både

 

I en suppegryde – svits løg, hvidløg, ingefær, citrongræs og aubergine et par minutter i olie uden at det tager farve. Tilsæt rød karrypasta og lad den svitse med 1 minut.

Kom kokosmælk og vand i gryden og tilsæt grøntsagsbouillonterninger og rejepasta. Lad suppen simre ca 20 minutter. I mellemtiden: kog nudler og æg, og snit grøntsagerne. Bland evt. de snittede grøntsager i en skål.

Smag suppen til med limesaft og fiskesovs. Tilsæt de kogte nudler og lad suppen få et hurtigt opkog. Server suppen ved bordet sammen med grøntsagerne, de smilende halve æg og limebåde. Kom først grøntsagerne i skålen og derefter suppen med nudlerne, de halve æg og til sidst lidt limesaft.

 

grønt-til-lak2

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kogte torskebukser med kapers/oliven-creme