Bagte peberfrugter

Hakket oksekød, fløde og kartofler i fad, samt lidt blandet grønt, og bagte peberfrugter

fad nyxI denne uge bliver meatless monday altså udskudt til en anden dag i løbet af ugen. Jeg tog en pakke hakket okse ud af fryseren i går, men fik det aldrig brugt, så det skulle bruges i dag og da jeg samtidig er ved at svømme over med kartofler, så måtte blive et eller andet med hakket okse og kartofler. Her er, hvad det blev til:

tall2 (1) nyx

Opskrift:

  • 500 g hakket oksekød  max 10% fedt
  • 1 løg – hakket
  • 2 gulerødder – revet
  • 1 spsk olivenolie
  • 3 +2 fed hvidløg – presset
  • 1 spsk finthakket frisk rosmarin
  • 2 tsk tørret oregano
  • 2 tsk stødt kanel
  • 2 tsk  stødt spidskommen
  • 2 tsk chiliflager
  • 1 stor dåse tomatpuré
  • 5 tomater – skåret i tern
  • 1 oksebouillonterning
  • 3- 4 dl vand
  • Salt og peber
  • 650 g kartofler med skræl – skåret i ultratynde skiver –  eventuelt i en foodprocessor.
  • Muskatnød på størrelse med en stor ært – frisk revet
  • 3- 3,5 dl madlavningsfløde
  • Eventuelt lidt persille til pynt

 

Klar løget i olien. Tilsæt gulerod, hvidløg, rosmarin, oregano, kanel, spidskommen og chiliflager, og steg yderligere et par minutter.

Kom kødet på panden og brun det, imens det hakkes i småstykker.  Skub kødet lidt til side og tilsæt tomatpuréen og lad den svitse lidt, inden tomattern, bouillonterning og vand også kommes i. Lad kødsoven simre et kvarters times tid. Smag til med salt og peber og sæt til side.

I mellemtiden – kom kartoffelskiverne i et ovnfast fad sammen med 2 fed presset hvidløg, salt, peber og revet muskatnød, og bland det godt. Tag halvdelen af kartoflerne fra og læg til side.

Hæld halvdelen af Madlavningsfløden over kartoflerne i det ovnfaste fad og fordel kødsoven ovenpå. Fordel den anden halvdel kartofler ovenpå kødsoven og hæld den resterende Madlavningsfløde over. Bag i en forvarmet ovn på 200 grader i ca ½ time eller indtil kartoflerne er møre.

Pynt den færdigbagte ret med lidt persille – og server sammen med grøn salat.

salDagens salat: Et fad med iceberg, skiver af agurk, persilleduske, citron og grønne oliven – og her til bagte peberfrugter  i god olivenolie med kapers og hvidløg.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bagte peberfrugter