Solide ketjap manis-marinerede nakkekoteletter og mango/ris-salat med spicy avokado/ingefær-dressing

Mørbradbøffer i fad med champignons, soltørret tomat og fløde, samt halve hasselback-bagekartofler og rucolasalat med feta

mør-tall-e1435890515261 31Sådan en svinemørbrad er altså et stykke taknemmeligt kød – det smager godt med det meste og kan nemt “præges” i den ene eller anden retning, alt efter humør og øvrige ingredienser på lager. Svinemørbrad er derfor alle tiders, hvis man trænger til at få ryddet lidt ud i grøntsagsskufferne – og har man samtidig også lidt (madlavnings)fløde eller kokosmælk, så er det ingen sag at kreere en lækker ret.

I dag fik jeg udryddet en omgang champignons med begrænset levetid tilbage, en rest soltørret tomat i tern, 2 halvslatne bladselleristængler, 2 halve løg, 4 bagekartofler med grim skræl, ½ bakke rucola, der skulle spises i dag, ½ agurk og 2 enlige forårsløg.

kar 31Kartoflerne skar jeg blot over i halve på langs og skar tynde skiver ca 2/3 ned i hver kartoffel. Derefter blev de vendt i olivenolie, hakket frisk rosmarin og timian, samt chiliflager, salt og peber. I det ovnfaste fad lagde jeg også et par hele hvidløgsfed, inden kartoflerne kom i en 200 grader forvarmet ovn i ca 1 time.

mørbrad-fad 31Mørbradbøffer i fad:

  • 1 svinemørbrad à 500-600 g – pudset og skåret i ca 10 bøffer
  • 1 spsk olivenolie
  • Salt og peber
  • 1 løg – hakket
  • 2 stængler bladselleri – i små tern
  • 250 g champignons – halveret
  • 3 spsk soltørret tomat i tern
  • 1 kvist frisk rosmarin – finthakket
  • 1 kvist frisk timian – finthakket
  • 2 fed hvidløg – finthakket
  • 5 dl madlavningsfløde
  • 1 grøntsagsbouillonterning

 

Krydr bøfferne og brun dem hurtigt på begge sider i olivenolie. Tag dem af panden og læg dem i et ildfast fad. Klar løgene på samme pande. Tilsæt bladselleri og champignons og brun det let. Tilsæt soltørret tomat, rosmarin, timian og hvidløg og lad det stege endnu et minut.

Hæld madlavningsfløden på og smuldr bouillonterningen heri. Lad grøntsags/fløde-blandingen simre ca 3 minutter, inden det hældes over kødet. Sæt fadet i en forvarmet ovn på 200 grader i ca 15 minutter, så det passer med, hvornår kartoflerne er klar.

fetaru 31Dagens salat af rucola, agurk i tern, snittet forårsløg og feta. Hertil en olie/eddike-dressing med dijonsennep og hvidløg.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Solide ketjap manis-marinerede nakkekoteletter og mango/ris-salat med spicy avokado/ingefær-dressing