Laks korma med ris og krydret salat

Pastagratin med multigrønt og ostesovs, samt yndig salat

bake-tall2Meatless monday bød på en pastagratin med både en sovs af forskellige grøntsager og en lækker ostesovs. Øverst et drys panko-rasp, som desværre ikke fik helt farve nok, da personer i familien var for utålmodige, men sprødt blev det heldigvis da. Til pastaen fik vi en enkel salat med de sødeste små ærteblomster, desværre er de lidt svære at se på billederne

bake-fad3Opskrift:

  • Multigrøntsovs:
  • 1 løg – hakket
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 gulerod – i små tern
  • ½ fennikel – i små tern
  • 6 soltørrede tomater i olie – i smalle strimler
  • 1 spsk finthakket frisk rosmarin
  • 1 spsk finthakket frisk timian
  • 1 tsk tørret oregano
  • 1 tsk tørret basilikum
  • 1 tsk chiliflager
  • 1 snackpeber – i små tern
  • 1 squash – i tern
  • 7 tomater – i tern
  • Salt og peber
  • 5 dl vand
  • 2 grøntsagsbouillonterninger

 

Klar løget i olivenolie i en gryde. Tilsæt gulerod, fennikel, soltørret tomat, rosmarin, timian, oregano, basilikum og chili og lad det stege et par minutter.

Kom snackpeber, squash og tomater i gryden, krydr med salt og peber og steg endnu et par minutter. Hæld vand på og kom bouillonterningerne i. Lad grøntsagssovsen simre en times tid. I mellemtiden kog pasta og lav ostesovsen.

  • Pasta:
  • 500 g pastaskruer eller lignende pasta

Kog pastaen efter anvisning på pakken, dræn den for vand og sæt til side.

  • Ostesovs:
  • 1 liter letmælk
  • 5 spsk hvedemel med top
  • Ca 1/4 muskatnød – friskrevet
  • 250 g mellemlagret ost af danbotypen
  • Salt og peber

 

Hæld mælken i en tykbundet gryde. Tilsæt mel og pisk det udi mælken. Varm blandingen til kogepunktet under konstant omrøring. Lad det småkoge under stadig omrøring i ca 2 minutter, indtil jævningen er tyknet og melsmagen forsvundet.

Tilsæt osten og lad den smelte i sovsen – stadig under omrøring. Smag til med muskat, salt og peber. Tag ostesovsen af kogepladen og fortsæt med at røre endnu 1 minut.

  • Endvidere:
  • 1 god håndfuld panko-rasp – alternativt almindelig rasp

 

Kom den færdigkogte pasta i et ovnfast fad, hæld grøntsagssovsen over og bland det godt. Fordel ostesovsen ovenpå pastablandingen og drys med rasp øverst. Bag retten 15-20 minutter i en forvarmet ovn på 225 grader.

bake-sal2Dagens salat bestående af spæde blandede salater, fintsnittet forårsløg og blomstrende ærteskud. Hertil en skarp olie/eddike-dressing med hvidløg.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Laks korma med ris og krydret salat