Spidskålsalat med avokado, radise og grapefrugt, samt grillede nakkekoteletter

Middagen i dag var dejlig nem at lave, men ikke desto mindre velsmagende. En lækker og sund salat, som sagtens ville kunne gøre det ud for et frokostmåltid alene, men som aftenmåltid valgte jeg også at servere grillede nakkekoteletter til. Jeg valgte at portionsanrette salaten, men opskriften svarer til 2 skåle som på ovenstående billede.
- 1 lille spidskålshoved – fintsnittet
- 3 grapefrugter – uden hinder, skåret i mundrette stykker. Husk at opsamle saften, der løber fra, når du ordner grapefrugterne
- 3 avokadoer – skåret i mundrette stykker
- 10 radiser – skåret i skiver
Arranger alle ingredienser fint i en skål eller fad.
Dressing: til salaten:
- Den opsamlede saft fra grapefrugterne
- 1 tsk honning
- 1 knips chiliflager
- Salt
Bland grapesaft, honning og chiliflager. Smag til med en anelse salt. Hæld dressingen over salaten.
Nakkekoteletterne blev blot penslet med lidt hvidløgsolie og krydret gavmildt med salt og peber. De fik ca 4 minutter på hver siden på en godt varm grill. Grilltiden afhænger naturligvis af tykkelsen på koteletterne og grillens temperatur. Mine koteletter vejede ca 125 g stykket.
Ingen kommentarer endnu