Smoothie med kærnemælk, blåbær, appelsin og banan

Kylling med dijonsennep, honning, citron, fløde og andet godt, samt sprøde ovnkartofler og grøn salat

kylling i fadDen seneste uges tid har jeg haft virkelig lyst til kylling, men så er der hele tiden kommet noget i vejen på den ene eller anden måde. I dag skulle det så endelig være – lækre kødfulde overlår med sprødt skind i en cremet sovs med dijonsennep. Her til en grøn salat med feta og lækre oliven, samt sprøde ovnkartofler. Normalt når jeg laver ovnkartofler, så vender jeg dem i lidt olivenolie, tørrede eller finthakkede friske krydderurter, salt og peber, inden de kommer en tur i ovnen, men i dag havde jeg næsten ikke noget olivenolie, så den byttede jeg ud med en spsk blødt smør – og det blev kartoflerne bestemt ikke ringere af.

Det er jo dejlig bekvemt indimellem at købe stykker af allerede parteret kylling – og sådan en pakke med 4 overlår passer fint, når det kun er min datter og mig, der skal laves aftensmad til. Har du brug for at lave en større portion eller står du med en hel kylling, så ganger du naturligvis bare op. En stor kylling svarer nogenlunde til dobbelt portion af opskriften. kyl-tall2Kylling med dijonsennep, honning, citron og fløde:

  • 4 kyllingeoverlår
  • 4 spsk dijonsennep
  • Saft + skal af ½ saftig citron
  • 2-3 fed hvidløg – presset
  • 1 spsk honning
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 spsk finthakket frisk rosmarin
  • Salt og peber
  • 3 sommerløg – skåret i smalle både
  • 250 g champignons – skåret i kvarte
  • 2-2,5 dl madlavningsfløde

 

Bland sennep, citronsaft, hvidløg, honning, olivenolie, rosmarin, salt og peber i et ovnfast fad. Kom kyllingestykkerne i fadet og vend dem i sennepsblandingen. Placer champignons og løg under kyllingestykkerne. Krydr kødet på skindsiden med lidt ekstra salt og peber. Sæt fadet i en forvarmet ovn på 200 grader i 40 minutter.

Hæld fløden i bunden af fadet og bland den lidt rundt med de øvrige ingredienser. Sæt fadet tilbage i ovnen i yderligere 10 minutter eller indtil kyllingen er gennemstegt.

Drys kyllingen med revet citronskal og eventuelt “pyntegrønt” og server.

kyl salDagens salat af blandede salater, cherrytomater, radiser, rødløg, oliven og feta. Dressing af citronsaft, hvidløg, finthakket persille, olivenolie, salt og peber.

Yderligere:

  • En passende mængde ovnkartofler, kogte (nye) kartofler eller fuldkornsbulgur kogt efter anvisning på pakken.
   

2 kommentarer

  • Det ser godt nok lækkert ud. Jeg er ret stor tilhænger af forparteret kylling, da det gør tilberedningen noget nemmere, når man kun har fx overlår. Og fordi man slippe for det snaskede arbejde med selv at partere dyret.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Persille

      Tak 🙂 Ja, det er dejligt nemt med de forparterede, men indimellem er det jo også godt med en hel kylling. Kodeordet må være afveksling 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smoothie med kærnemælk, blåbær, appelsin og banan