Kylling med dijonsennep, honning, citron, fløde og andet godt, samt sprøde ovnkartofler og grøn salat

Midsommersalat med spicy kylling, melon, avokado og andet godt

1 nyJeg er vel næppe den eneste, der går og længes efter rigtig sommervejr med temperaturer et godt stykke over de 20 grader. Imens vi venter kan maden da i det mindste indikere at der ER sommer, så Sankt Hans-middagen bestod af en sommerlig salat med masser af saftigt og velkrydret kyllingbryst .

Opskrift:

  • 3 kyllingebryster
  • 2 spsk + 2 spsk olivenolie
  • 2 spsk + 1 tsk Sriracha chilisovs
  • 1 spsk finthakket frisk oregano
  • Peber
  • Salt
  • 1 lille icebergsalathoved – snittet
  • 1 bundt asparges – skåret i ca 2 cm stykker
  • 1 rødløg – skåret i halve ringe
  • 1 honningmelon – skåret i smalle halve både
  • 2 avokadoer – skåret i både og dryppet med lidt citronsaft, så de ikke misfarves
  • Saft af 1 citron
  • 1 spsk finthakket frisk mynte
  • Ca 100 g feta
  • 1 lille håndfuld frisk kørvel

 

Bland 2 spsk olivenolie, 2 spsk Sriracha chilisovs, hakket oregano og peber og vend kyllingebrysterne heri. Lad dem trække i marinaden, imens du ordner grøntsagerne.

Krydr kyllingebrysterne med salt og steg dem, indtil de er netop gennemstegte (8-10 minutter på hver side). I mellemtiden bland icebergsalat, asparges og rødløg på et fad. Arranger melon og avokado ovenpå salaten.

Bland en dressing af saft fra 1 citron, 1 spsk olivenolie, 1 tsk Sriracha chilisovs, mynte, salt og peber i en lille skål eller kande.

Skær de færdigstegte kyllingebryster i skiver og vend dem i stegeskyen. Arranger kødet appetitligt på salaten og smuldr fetaen udover. Pynt salaten med kørvel. Server salaten og giv dressingen til.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kylling med dijonsennep, honning, citron, fløde og andet godt, samt sprøde ovnkartofler og grøn salat