Mørksej med cherrytomater, oliven, kapers og smør

Dansk hakket kalv og flæsk møder Mellemøsten

ny nyJeg har skrevet noget lignende før, men nu skriver jeg det altså igen – hakket kød er fantastisk at “lege” med i køkkenet. Med tilbehør og den rette krydring kan du tage en tur hele jorden rundt. I dag gik turen til Mellemøsten, selvom svinekød ikke lige er det, der normalt spises så meget af i de egne, men heldigvis er det jo tilladt for enhver husmor at sætte sit præg på maden – alt efter lyst, behov og hvilke råvarer køkkengemmerne byder på lige den dag. Vil du heller bruge hakket lam, okse eller kylling, så bytter du bare ud.

kø 58“Arabiske krebinetter”:

  • 1 kg hakket kalv og flæsk 3-6% fedt
  • 1 håndfuld bredbladet persille – finthakket
  • 5 fed hvidløg – presset
  • 3-4 spsk ras el hanout
  • 2-3 tsk kanel
  • 1 tsk chiliflager
  • Salt og peber

 

Rør alle ingredienser til en fars og lad den hvile, imens du laver dressing, persillesalat og løgsalat.

Form farsen til 8-10 krebinetter og steg dem gyldne og netop gennemstegte på en (grill)pande – ca 12 minutter i alt.

dressing-k 58Dressing:

  • 5 dl 9% cremefraiche
  • 3-4 fed hvidløg
  • Ca 4 spsk citronsaft
  • 1 spsk sumak
  • Salt og peber
  • Eventuelt lidt persille til pynt

 

Rør cremefraiche, hvidløg, citronsaft, sumak, salt og peber sammen. Lad dressingen trække 15-20 minutter på køl. Pynt eventuelt med lidt persille.

per-e1436960955392 58

Persillesalat:

  • Ca 60 g persille – befriet for de værste stængler
  • 1  rødløg – finthakket
  • 7 cherrytomater – finthakket
  • 4-5 spsk citronsaft
  • 1 knips spidskommen
  • 1 knips chiliflager
  • Salt og peber

 

Bland alle ingredienser sammen. Smag til med eventuelt mere citronsaft.

løg-e1436817850201 58Løgsalat:

  • 2 rødløg – halveret og skåret i tynde skiver
  • 1 skvæt citronsaft
  • 1 spsk sumak
  • Salt og peber

 

Bland alle ingredienser i en skål og lad trække et kvarters tid.

m

Yderligere:

  • Salat – skåret i strimler
  • Oliven
  • Syltede majroer
  • Pita- eller fladbrød
  • Eventuelt frisk chili, citron og ekstra persille

 

 

k-fad21 58

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mørksej med cherrytomater, oliven, kapers og smør