Lasagne med gris og blåskimmelost, samt rød spidskålsalat

Bacon-sandwich med asiatisk twist

zmbEt optøet semibagt ciabatabrød, en rest rød spidskål, en lime uden skal og et stykke bacon dannede udgangspunktet for fredagsmiddagen. Det kom der disse superlækre sandwiches ud af. Den vanlige BLT-sandwich har for fremtiden fået kamp til stregen, når der skal laves baconsandwich herhjemme.

xxxBacon:

  • 12 tykke skiver håndskåret bacon
  • 1½ spsk hele sichuanpeberkorn – stødt

 

Krydr baconskiverne med sichuanpeber og steg dem gyldene på en tør pande. Lad det dryppe lidt af på fedtsugende papir.

cvcvSalaten:

  • 2 håndfulde snittet rød spidskål
  • 1 stor gulerod – revet
  • 1 lille håndfuld bredbladet persille – groft hakket
  • Saft af ½ lime

 

Bland alle ingredienser i en skål.

xxChili/ingefær-mayo:

  • 3 spsk god mayonnaise
  • 3 spsk ymer
  • 1 spsk Sriracha chilisovs – eventuelt lidt ekstra til pynt
  • 2 fed hvidløg – presset
  • 2 tsk friskrevet ingefær
  • 1 spsk limesaft
  • Salt og peber

 

Rør alle ingredienser sammen i en skål. Pynt eventuelt med lidt ekstra chilisovs.

Endvidere: 

  • 1 ciabattabrød – lunet og delt i 4 og halveret
  • Ekstra Sriracha chilisovs
  • Limebåde

 

Saml brød og fyld til 4 sandwiches og server.

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lasagne med gris og blåskimmelost, samt rød spidskålsalat