Fra libanesisk til indisk oksegryderet - Stop spild af mad

Butterdejstærte med ricotta, spinat, soltørret tomat og svampe

puf5-rereIndrømmet, denne ret er hverken speciel sund eller fedtfattig, men til gengæld smager den godt og er både nem og hurtig at lave – og så længe man ikke lever af butterdej slænget til med ost hver dag, så går det jo nok også endda.

Jeg serverede blot lidt feldsalat med en skarp olie/eddike-dressing med dijonsennep og hvidløg til, hvilket gav et godt modspil til alt det fede.

bvgOpskrift:

  • 3 plader butterdej
  • 150 g frisk spinat
  • 250 g ricotta
  • 1 æg
  • 5 spsk soltørret tomat i små tern
  • 2 tsk finthakket frisk timian
  • 125 g revet mellemlageret ost af Danbotype – jeg brugte en Tistrup 45+
  • Salt og peber
  • 1 spsk smør
  • 200 g champignons – skåret i kvarte

 

Varm den friske spinat på en pande, indtil den falder sammen. Lad den køle en anelse og pres alt væske ud af den. Hak spinaten og bland den med ricotta, æg, soltørret tomat, timian, halvdelen af osten, salt og peber

Læg butterdejspladerne på en bagepapir-beklædt bageplade, så de overlapper hinanden ganske lidt (langside mod langside) og rul så dejen en anelse ud. Med en bordkniv – rids hele vejen rundt langs kanten et par cm inde på dejen, så du nærmest tegner en ramme. Pas på at du ikke skærer helt igennem dejen. Prik dejen med en gaffel, men kun indenfor rammen og forbag den i 7-8 minutter på 200 grader i en forvarmet ovn. I mellemtiden – steg svampene på en tør pande, indtil de har afgivet væske og denne er kogt ind. Kom smør på panden og steg svampene gyldne heri.

Placer ricotta/spinatmassen på den forbagte butterdej (kun indenfor rammen) og læg svampene ovenpå i en stribe langs midten af tærten. Drys med den resterende ost og bag tærten ca 15 minutter i den 200 grader varme ovn. Hold øje med at den ikke bliver for mørk.

puf4 rerere

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fra libanesisk til indisk oksegryderet - Stop spild af mad