Grydestegt nakkefilet med karry, æbler og cremefraiche, samt salat med rød spidskål, gulerødder, appelsin og ingefær

karry tall rereDagens nakkefilet skulle egentlig havde været aftensmaden i går, men den var lidt længere tid om at tø op end forventet, så det blev altså først i dag at den kom på middagsbordet. Til gengæld kan jeg garantere at den var værd at vente på. Kombinationen af det smørmøre svinekød, de sød/syrlige æbler, karryens varme og cremefraichens fedme sad så at sige lige i skabet.

karry gryden reNakkefilet med karry, æbler og cremefraiche:

  • 1 nakkefilet à ca 1000 g
  • Salt og peber
  • 2 spsk olivenolie
  • 4 spsk karry
  • 1 gulerod – skåret i små tern
  • 2 løg – hakket
  • 2 fed hvidløg – fint hakket
  • 3 æbler
  • Vand
  • 2 grøntsagsbouillonterninger – smuldret
  • 4 dl cremefraiche 38%
  • Eventuelt 1 fintsnittet forårsløg som pynt

 

Krydr nakkefileten med salt og peber og brun den grundigt på alle sider i en stegegryde. Tilsæt karry og svits det 30 sekunder, inden gulerod, løg, hvidløg og det ene æble skåret i små tern tilsættes. Steg yderligere et par minutter og hæld så vand på, så det dækker 2/3 af stegen. Lad stegen simre 1 time og 45 minutter for svag varme. Vend stegen en gang undervejs.

Tag stegen op af gryden og hold den varm. Kom de 2 sidste æbler skåret i tynde både op i stegegryden. Skru op for høj varme og lad stegeskyen koge ind til ca 2/3 uden låg. Opløs bouillonterninger og cremefraiche i stegeskyen og smag til med salt og peber. Læg kødet tilbage i gryden og bring sovsen til kogepunktet. Drys eventuelt med forårsløg.

Server med ris, salaten og eventuelt mangochutneyDu kan eventuelt skære kødet, inden du lægger det tilbage i gryden, men jeg syntes at det så pænere ud med det hele stykke kød og det er så supermørt at det intet problem er at skære det ved spisebordet.

karry salat reSalaten:

  • Saft af 1 appelsin
  • 1 spsk friskrevet ingefær
  • 1 knips chiliflager
  • Ca 1/4 rød spidskål – fintsnittet
  • 2 gulerødder – i ultratynde strimler (brug en kartoffelskræller)
  • Lidt frisk mynte

 

Rør appelsinsaft, ingefær og chiliflager sammen i en skål. Vend rød spidskål og gulerod heri og drys med frisk mynte.

Endvidere:

  • Ris kogt efter anvisning på pakken
  • Eventuelt mangochutney

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Frikadeller med kaşar peyniri, samt aubergine/tomat-salat, krydrede ovnkartofler og yoghurtdressing med citron og hvidløg