Langtidsstegte stykker af gris, kartofler, grønt og hot whiskysovs i stegeso - #madbloggerudfordringen9: ALT-I-ÉN

Thaisalat med hakket svinekød og grøn papayasalat aka larb moo og som tam aka ลาบหมู และ ส้มตำ – my style

larb alt2 reDagens menu bød på to thailandske klassikere – nemlig larb moo og som tam. Hvis du slår op på nettet, så får du en million forskellige opskrifter på begge retter, men her får du dem, som jeg synes at de skal smage.

Jeg synes at det er lidt misvisende at kalde larb moo for en salat, da den består mest af kød og langt mindre af grønt, men sådan er den gængse betegnelse altså. Hvis du ikke er til svinekød, så kan du bare bytte ud med enten hakket kylling eller hakket okse, så hedder retten ikke larb moo, men henholdsvis larb gai eller larb neua.

Hovedbestanddelen i som tam er umoden grøn papaya blandt andet krydret med tørrede rejer – begge dele kan købes hos enhver thaikøbmand. I det hele taget vil jeg anbefale dig at købe diverse karrypastaer, fiskesovs, soya, østersovs og lignende hos en thaikøbmand, i stedet for supermarkederne – det er både billigere og produkterne smager langt bedre og mere autentisk.

larb ingredienser 2 reBegge retter kan serveres hver for sig, men passer også fint sammen. Hvis det skal være et mere mættende måltid serveres der ofte “klister ris” til begge, samt kinesiske lange bønner og kål til papayasalaten, men almindelige jasminris og grønne bønner er også helt ok. Da mit spidskålshovede havde de flotteste store blade, kunne jeg ikke dy mig for at servere maden på disse, som en slags spiselige fade – så sparede vi også på opvasken.

Hvis du skal servere begge retter, så start med at lave papayasalaten. Den smager iøvrigt næsten endnu bedre dagen efter.

larb vLarb moo:

  • 500 g hakket svinekød – ca 10 % fedt
  • 5 spsk rå jasminris
  • 1 spsk chiliflager
  • 3 tørrede kaffir limeblade – fint smuldret
  • Saft af 1 lime
  • 1 knips sukker
  • 3 spsk fiskesovs
  • 3 store forårsløg – fintsnittet
  • ½ rødløg – halveret og skåret i tynde skiver
  • 1 god håndfuld blade af blandet frisk mynte, thaibasilikum og koriander + 15 mynteblade

 

Rist de rå ris gyldne på en tør pande og stød eller kværn dem til pulver i en morter eller kværn (konsistens nogenlunde ligesom lidt fin rasp).

Gennemsteg kødet, uden det tager farve på en tør dyb pande og hak det til “fnulder” som til en kødsovs. Tag panden af varmen og bland kødet med 2 spsk knuste ris, chiliflager, kaffir limeblade, limesaft, sukker, fiskesovs, forårsløg, rødløg og de 15 mynteblade. Smag til med eventuelt mere fiskesovs og limesaft.

Anret retten på et fad og drys med mynte-, thaibasilikum- og korianderblade.

larb salat rerereSom tam:

  • 1 grøn umoden papaya – skrællet og revet eller finthakket
  • 1 spsk tørrede rejer
  • 3 fed hvidløg
  • 1-3 friske stærke røde chili
  • 1 spsk fiskesovs
  • Saft af 2 lime
  • 1 spsk palmesukker – eller honning
  • 6 cherrytomater – skåret i halve
  • 1 håndfuld ristede peanuts + lidt ekstra til pynt
  • Lidt thaibasilikum til pynt

 

Rist de tørrede rejer et par minutter på en tør pande og lad dem køle lidt af. I mellemtiden – stød hvidløg og chili til en pasta i en morter eller hak det meget fint.

Hak de afkølede rejer fint og kom dem i en skål sammen med hvidløg/chili-pastaen. Tilsæt fiskesovs, limesaft, palmesukker, tomater, peanuts og papaya og vend godt rundt – mas gerne tomaterne lidt, så saften blander sig med “dressingen”. Pynt med peanuts og thaibasilikum.

Endvidere:

  • Klisterris eller jasminris kogt efter anvisning på pakken
  • Dampede grønne bønner – husk at de skal have mindst 6 minutter for ikke at give ondt i maven.

 

larb tættæt re

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Langtidsstegte stykker af gris, kartofler, grønt og hot whiskysovs i stegeso - #madbloggerudfordringen9: ALT-I-ÉN