Laks Bellevue - retro for fuld udblæsning

Pasta med hakket kylling, vinterurter, svampe og balsamico

balsamico reHakket kyllingekød er dejligt anvendeligt, men det smager ikke af så voldsomt meget i sig selv, så man er nødt til selv at tilføre smag. Dagens ret med hakket kylling fik masser af dybde i smagen fra frisk timian, persillerod, gulerod, porre og balsamico, og (madlavnings)fløden sørgede for det cremede.

Selvom retten indeholder en del grøntsager, så serverede jeg nu alligevel en salat til, for at opnå “balance” i måltidet. En måltid virker jo almindeligvis mest tilfredsstillende, hvis det både indeholder surt, salt, sødt, bittert, umami, blødt og sprødt. Ingen pasta uden ost, så jeg gav også friskrevet pecorino til.

balsamico tall reHakket kylling med vinterurter, svampe og balsamico:

  • 450 g hakket kyllingekød
  • 1 spsk olivenolie
  • 2 persillerødder – skåret i små tern
  • 2 gulerødder – skåret i små tern
  • 1 stor porre – skåret i ringe
  • 250 g markchampignons – skåret i tykke skiver
  • 3 fed hvidløg – fint hakket
  • 1 dusk timian – groft hakket
  • 1 tsk tørret oregano
  • 1 knips chiliflager
  • Salt og peber
  • 3 spsk rød balsamico
  • 5 dl fløde – jeg brugte Arla madlavningsfløde 18%

 

I en gryde eller dyb pande – steg persillerod, gulerod, porre og markchampignons i lidt olivenolie, indtil svampene er gyldne. Tilsæt hvidløg, timian, oregano og chiliflager og steg endnu et minut.

Tilsæt kødet og hak det med en grydeske, som når du laver almindelig kødsovs og lad det blive gyldent. Tilsæt balsamico og lad det koge af, inden fløden hældes på. Lad retten simre 4-5 minutter. Smag til med salt og peber.

balsamico salat2 reDagens salat af fint snittet savoykål, finthakket skalotteløg, cherrytomater, grønne oliven og karse. Dressing af citronsaft, olivenolie, presset hvidløg, salt og peber.

Endvidere:

  • Pasta kogt efter anvisning på pakken
  • Frisk revet pecorino eller parmesan

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Laks Bellevue - retro for fuld udblæsning