Vegetarburger af limabønner og grønkål med cheddar, avokado og chipotle-mayo

Herbes de Provence

herb reHerbes de Provence er en af mine absolutte yndlings-krydderiblandinger. Den er som essensen af Provence puttet på glas – især hvis den er lavet på tørrede krydderurter, der rent faktisk smager af de krydderurter. Desværre smager de fleste færdigblandede udgaver mere af støv end Provence, hvis du da ikke lige er så heldig at have købt det “on location”. Hvis ikke, så vil jeg anbefale dig at blande det selv af tørrede krydderurter af god beskaffenhed. Det smager langt bedre, er langt billigere og så kan du få det, lige som du ønsker, for som med de fleste krydderiblandinger findes den i et utal af forskellige udgaver. Her får du opskriften, som jeg synes at det skal smage.

herb3 reOpskrift:

  • 2 spsk tørret timian
  • 2 spsk tørret merian
  • 2 spsk tørret rosmarin
  • 2 spsk tørret sar
  • 2 spsk tørret lavendel
  • 2 spsk tørret basilikum
  • 1 spsk tørrede fennikelfrø
  • 1 spsk tørret oregano
  • 1 spsk tørret estragon

 

Bland alle krydderurterne sammen og opbevar dem mørkt i et glas med tætsluttende låg.

7 kommentarer

  • Uffe Sjøgren

    Skønt at der er andre der går op i gode krydderier, jeg har min specielle peberblanding men herbes de provence plejer jeg at købe færdig, nu skal di n blanding prøves.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Persille

      Ja, jeg er også krydderi-nørd og køber stort set altid hele krydderier, som rister og støder selv. Jeg tror ikke at du bliver skuffet over min herbes de Provence 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frank

    Merian – oregano same same but different 🙂
    Det jeg prøver at sige er at det er samme krydre urt med forskellig navn. Opskriften skal dog prøves

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frank Herforth

    Merian – Oregano same same but different
    Min opfattelse er at Merian og Oregano er samme krydre urt

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Persille

      Oregano og merian smager ret ens, men både botanikere og kokke skelner imellem dem. Min erfaring er at oregano har en mere varmebestandig smag og vinder ved “at koge med”, hvorimod merian er mere flygtig og først skal tilsættes sent i madlavningsprocessen. Derfor putter jeg begge i min herbes de Provence, så har man “oregano/merian-smagen i blandingen, uanset om den f.eks tilsættes en simreret eller en kold dressing, men prøv gerne opskriften og fortæl mig, hvad du synes 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Thomas

    Sar er det istedet for peber ??

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Persille

      Næ, sar’en er i for sin egen smags skyld. Kan du ikke skaffe sar, så går det såmændnok fint uden også 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vegetarburger af limabønner og grønkål med cheddar, avokado og chipotle-mayo