Spinatfarserede rødspætteruller i cremet krydderurtesovs

Helstegt svinemørbrad med kryddersmør og couscoussalat med grillet squash og gedeost

mør fad reDet er ikke så ofte at jeg helsteger svinemørbrad, men hver gang det sker, så overraskes jeg over, hvor saftigt og mørt et stykke kød det egentlig er – blot man ikke steger det for meget. Det er en myte at svinekød skal være gennemstegt.

Mange danskere tror, at det er farligt at servere svinekød rosa. Svinekød kan i princippet indeholde parasitter kaldet trikiner, der kan gøre mennesker syge. Sagen er bare, at der ikke er registreret fund af trikiner i dansk svinekød siden 1929 på trods af, at der igennem mange år er blevet taget mere end 20 millioner prøver årligt.

Der kan stadig godt være salmonella i svinekød, men bakterierne sidder på ydersiden af kødet, ikke inde i musklen og de bliver derfor dræbt ved rosa-stegning. Dog bør man være påpasselig med at rosastege marineret kød fra supermarkedet, fordi kødet ofte er prikket og har huller, så marinaden kan trænge ind i midten. Dette kan bringe bakterierne ind i kødet. Det samme gælder hakket svinekød, hvor bakterierne fra overfladen bliver fordelt rundt i hele kødet.

mør tæt reHelstegt mørbrad med kryddersmør:

  • 1 svinemørbrad à ca 500 g – afpudset
  • 2 spsk olivenolie
  • Saft af 1 citron
  • 2 kviste frisk rosmarin – finthakket
  • 4 fed hvidløg – finthakket
  • Salt og peber
  • 1 portion kryddersmør – se opskriften længere nede på siden

 

Bland en marinade af olivenolie, citronsaft, rosmarin, hvidløg, salt og peber og placer mørbraden i denne. Lad kødet marinere, imens du forbereder kryddersmørret og couscoussalaten.

Steg mørbraden 1 minut på alle 4 sider på en hed grillpande. Skru ned til middelvarme og steg mørbraden 2 minutter på hver af de 4 sider. Lad mørbraden hvile ca 5 minutter, inden den skæres i lidt tykke skiver. Fordel kryddersmørret i små klatter udover kødet og server sammen med couscoussalaten.

smør reKryddersmør:

  • 75 g smør
  • 1 håndfuld bredbladet persille
  • 1 fed hvidløg – groft hakket
  • ½ tsk dijonsennep
  • Salt og peber

 

Blend og bland alle ingredienser sammen med stavblender.

cous reCouscoussalat med grillet squash og gedeost:

  • 2,5 dl  store couscous
  • 1 squash – skåret i skiver
  • Salt og peber
  • 1 håndfuld pinjekerner
  • 3 håndfulde frisk spinat – groft hakket
  • 1 håndfuld tørrede tranebær
  • 125 g gedeost – smuldret

 

Kog couscous’en efter anvisning på pakken. Steg squash-skiverne på en tør grillpande og krydr dem med salt og peber. Rist pinjekernerne gyldne på en tør pande.

Bland den færdigkogte og let afkølede couscous med hakket spinat. Vend squash og tranebær i salaten. Pynt salaten med gedeost og pinjekerner.

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spinatfarserede rødspætteruller i cremet krydderurtesovs