Marinerede lammekoteletter med bulgurpilaf og tahinacreme

Rabarberkage med kokos

koko reDen faste læser ved at dette bestemt ikke er en kage- eller dessertblog. Ikke fordi jeg ikke kan lide kage og desserter, men det er bare ikke i det søde køkken min spidskompetence ligger. Dels er jeg ikke så god til at overholde en opskrift, men bliver altid grebet af lyst til eksperimentere og lige bytte det ene ud med det andet (og det er sjældent en god idé, når det kommer til kager, mousser og fromager) og dels har jeg ikke finmotorik og tålmodighed til det alt for sirlige og kunstneriske.

MEN, så var det at jeg i formiddags fandt en pose bagerst i fryseren med rabarber fra sidste sommer – og så kom jeg i tanke om en kage med rabarber, som jeg rent faktisk jævnligt bagte lige da jeg var flyttet hjemmefra for ca 100 år siden. Opskriften har jeg for længst mistet, men det lykkedes mig at genskabe noget, der minder om den. Kagen smagte ihvertfald dejligt, var nem at lave og nu er der plads i fryseren til nye friske rabarber.

kok reOpskrift:

  • Rabarberne:
  • 600 g rabarber – skåret i ca 2 cm stykker
  • 2 dl rørsukker
  • 1 stor spsk kartoffelmel
  • 1 vanillestang – kornene fra

 

Bland rabarber, rørsukker, kartoffelmel og vanillekorn i et ovnfast fad og sæt fadet i en forvarmet ovn på 200 grader i ca 10 minutter.  I mellemtiden lav dejen.

  • Dejen:
  • 250 g smør
  • 7 dl kokosmel
  • 2 dl rørsukker
  • 2 æg
  • 1 lille knips salt
  • 2 dl hvedemel

 

Rør smør, kokosmel, rørsukker, æg og salt sammen til en ensartet masse. Tilsæt hvedemel og rør det i massen. Fordel dejen udover de forbagte rabarber og prik dejen med en gaffel 5-6 steder.

Bag kagen ca 30 minutter på 200 grader eller indtil rabarberne er møre og dejen gylden. Dæk eventuelt kagen med stanniol, hvis den er ved at blive for mørk. Server kagen lun med flødeskum.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Marinerede lammekoteletter med bulgurpilaf og tahinacreme