Helstegt svinemørbrad med kryddersmør og couscoussalat med grillet squash og gedeost

Salat à la skidne æg

skid rereDer stod salat à la skidne æg på menuen hos os i dag – eller rettere sagt feldsalat, masser af karse, smilende vagtelæg og sprødstegte bacontern med en cremet sennepsdressing og ristet sønderjysk rugbrød til. Vi fik salaten som “måltidssalat”, men den vil naturligvis også egne sig rigtig fint som en af flere retter på påskefrokostbordet.

skid tæt reOpskrift:

  • 250 g bacon – skåret i tern
  • 10 vagtelæg
  • 4 håndfulde feldsalat
  • 1 bakke radisekarse
  • 1 bakke lilla karse
  • 1 portion sennepsdressing – se opskrift længere nede på siden
  • Ristet rugbrød i tynde skiver – gerne sønderjysk

 

Rist baconen sprød på en tør pande – eventuelt af et par gange. Læg baconen på fedtsugende papir.

I mellemtiden – kom vagtelæggene i en gryde med spilkogende vand og kog dem 3 minutter. Overhæld dem straks med masser af koldt vand. Pil forsigtigt æggene – det kræver godt med tålmodighed – og del dem i halve.

Læg feldsalaten på et fad og drys de 2 slags karse udover. Arranger bacontern og vagtelæg ovenpå salaten. Server sammen med sennepsdressingen og ristet rugbrød.

sennep reSennepsdressing:

  • Ca 2 dl ymer
  • 3 spsk god mayonnaise – uden E-numre og andet hejs
  • 1 tsk dijonsennep
  • 1 spsk grovkornet sennep
  • ½-1 tsk sukker
  • Salt og peber

 

Rør ymer, mayonnaise og de 2 slags sennep grundigt sammen. Smag til med sukker, salt og peber.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Helstegt svinemørbrad med kryddersmør og couscoussalat med grillet squash og gedeost