Bagels med røget laks, wasabi-flødeost og lynsyltet kinaradise

Lammehjerter med kikærter, tørret abrikos og grønne oliven

tagine skål reJeg elsker lam og jeg elsker hjerter, så da Nemlig pludselig havde økologiske lammehjerter, så var jeg ikke sen til at slå til. Jeg havde aldrig smagt hjerter fra lam tidligere, men jeg tænkte at det da kun kunne være et megahit at samle to af mine yndlingsingredienser i ét – og det var det, lammehjerterne var simpelthen så lækre. Jeg valgte at tilberede hjerterne i en marokkansk inspireret gryderet. Havde jeg været den lykkelige ejer af en tagine, så havde jeg naturligvis tilberedt retten i denne. Kan du ikke skaffe lammehjerter, så kan du sagtens bruge okse, svine eller kyllingehjerter

tagine re

Opskrift:

  • Ca  500 g lammehjerte – trimmet og skåret i mundrette strimler
  • 2 løg – skåret i smalle både
  • 5-6 fed hvidløg – finthakket
  • Tommelstort stykke ingefær – finthakket
  • 1 stærk rød chili – finthakket – styrke efter din smag
  • 1 spsk smør
  • 1 stang kanel på ca 10 cm
  • 8 hel grøn kardemomme
  • 1 spsk stødt spidskommen
  • Salt og peber
  • 1 stor squash – skåret i store tern
  • 2 gulerødder – skåret i skiver
  • 10 cherrytomater
  • 100 g tørrede abrikoser – skåret i strimler
  • Ca 3 dl vand
  • 1 hønsebouillonterning – smuldret
  • 1 dåse kikærter – skyllet og drænet
  • 12 -15 grønne oliven – helst med sten

 

Klar løg, hvidløg, ingefær og chili i lidt smør for lav varme i en gryde. Tilsæt kødet, kanel, kardemomme, spidskommen, salt og peber og steg indtil hjerterne er fint brunet. Kom squash, gulerødder, cherrytomater og abrikoser i gryden og steg yderligere et par minutter. Tilsæt vand, bouillon, kikærter og oliven og lad retten simre under låg i 2 timer. Smag til med salt og peber. Server med couscous eller bulgur og en klat kold tyrkis yoghurt.

Endvidere:

  • Couscous eller bulgur kogt efter anvisning på pakken
  • 3-4 dl tyrkisk yoghurt

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bagels med røget laks, wasabi-flødeost og lynsyltet kinaradise