Cobb salad - på min måde

Barbecuekylling med flødebagte friske majs og kartofler, samt tomatsalat

bbq fad re

Da min datter så at jeg havde taget kylling ud af fryseren til dagens aftensmad, bad hun inderligt om barbecuekylling. Samtidig havde jeg en halv liter fløde og 3 majskolber, der SKULLE bruges i dag – det kom der denne ret med masser af smag og ultra cremethed ud af. Da retten hører til i den tungere ende, så er en frisk salat et must til. Jeg valgte at lave en enkel tomatsalat, som med sin syre passede rigtig fint til.

bq tall nyny

Opskrift:

  • 1400 g overlår
  • 6 bagekartofler – skællede og skåret i ca ½ cm tykke skiver
  • 2 rødløg – skåret i kvarte
  • Salt og peber
  • 1-2 spsk olivenolie
  • 1,2 dl ketchup
  • 4 spsk honning
  • 2 spsk worcestershire sauce
  • 2 soyasovs
  • 8 fed hvidløg
  • 1 spsk tørret oregano
  • 1 tsk tørret timian
  • 1 spsk røget paprika
  • 3 majskolber
  • 5 dl fløde – jeg brugte Arla madlavningsfløde 18%
  • Evt et drys persille til pynt

 

Bred kartoffelskiver og løg ud i et ovnfast fad og krydr let med salt og peber. Læg kyllingestykkerne ovenpå kartoflerne dryp dem med olivenolie og krydr med salt og peber. Sæt i en forvarmet ovn på 225 grader i 30 minutter.

I mellemtiden – rør en marinade af ketchup, honning, worcestershire sauce, soya, hvidløg, oregano, timian og røget paprika og skær kernerne af majskolberne.

Når kyllingen har fået de 30 minutter – tag kyllingen op af fadet og læg på en tallerken. Fordel fløde og majs ovenpå kartoffelskiverne i fadet og krydr let med salt og peber. Læg kyllingestykkerne tilbage i fadet og fordel ca halvdelen af marinaden udover dem. Sæt fadet tilbage i ovnen i 30 minutter. Pensl kyllingen med det sidste marinade, når ca halvdelen af tiden er gået.

tomatsalat re

Tomatsalat:

  • 2 spsk olivenolie
  • 2 spsk hvidvinseddike
  • 2 spsk hakket persille
  • 2 fed hvidløg – presset
  • 1 tsk dijonsennep
  • Salt og peber
  • 300 g cherrytomater – skåret i halve
  • 1 rødløg – groft hakket
  • 1 lille håndfuld sorte oliven med sten

 

Pisk olivenolie, eddike, persille, hvidløg, dijonsennep, salt og peber sammen i en skål. Vend tomater, løg og oliven heri og lad gerne salaten trække lidt på køl inden servering.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cobb salad - på min måde