Gammeldags oksesteg med tilbehør af nye danske grøntsager

“Falafler” af søde kartofler med avokado/persille-creme

falafler re

Jeg elsker lune pitabrød med falafler eller en god vegetarfrikadelle, lidt grønt og en lækker dressing – og denne udgave er ingen undtagelse. Dog fandt jeg rucolasalaten en anelse fesen til, men det var det, jeg lige havde i dag. Vælg du hellere en mere sprød salat – f.eks romaine. Retten er iøvrigt vegansk, for hvem det betyder noget.

fala tæt re

Falafler af søde kartofler:

  • 1 lille spsk hørfrø
  • 3 spsk vand
  • 500 g søde kartofler – skrællet og skåret i mindre tern
  • 1 persillerod – skrællet og skåret i tern
  • 3 forårsløg – fint snittet
  • Saft af ½ citron
  • 3 fed hvidløg – presset
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • ½ tsk chiliflager
  • Salt og peber
  • 1½ -2 dl rasp
  • Olie til stegning

 

Sæt hørfrø i vand i mindst 10 minutter. I mellemtiden – kog sød kartoffel og persillerod møre i lidt vand uden salt.

Mos de kogte søde kartofler og persillerod med en gaffel og bland det til en ret lind fars sammen med hørfrø-snask, forårsløg, citronsaft, hvidløg, spidskommen, chiliflager, salt, peber og rasp.

Form farsen til 16-18 kugler – jeg brugte en iskugleske – og steg dem gyldne på begge sider i rigeligt olie ved lav varme.

fal dres re

Avokado/persille-creme:

  • 1 avokado
  • En håndfuld bredbladet persille-blade
  • 3 fed hvidløg – groft hakket
  • Saft af ca en kvart citron
  • 3 dl sojayoghurt – alternativt tyrkisk yoghurt, skyr eller cremefraiche
  • Salt og peber

 

Blend avokado, persille, hvidløg, citronsaft og et par skefulde af yoghurten til en homogen masse. Rør resten af yoghurten i cremen med en ske og smag til med salt, peber og eventuelt mere citronsaft.

Endvidere:

  • Pitabrød – varmet efter anvisning på pakken
  • Salat
  • Cherrytomater – halveret
  • Rødløg – skåret i tynde skiver

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gammeldags oksesteg med tilbehør af nye danske grøntsager