Buddha bowl med cremet tahinadressing - Stop spild af mad

Oksegryderet med chorizo, rødvin og sorte oliven

spansk3 rere

En pakke oksesmåkød af inderlår blev i dagens gryderet sendt i retning af Spanien med hjælp fra blandt andet chorizo, oliven, peberfrugt og en god sjat spansk rødvin. Jeg valgte den nemme løsning at give brød til til at suge den gode “sovs” op med, men ris eller sågar kartoffelmos ville også have smagt godt til.

 

sp gryde nyny

Opskrift:

  • 500 g oksesmåkød af inderlår
  • 225 g stærk chorizo – skåret i ca 1½ cm tykke skiver
  • 2 løg – skåret i smalle både
  • 4 fed hvidløg – finthakket
  • 1 spsk paprika
  • 2 tsk oregano
  • 1 tsk timian
  • Salt og peber
  • 2 dl tør kraftig rødvin
  • 1 dåse cherrytomater
  • 1 stor gul peberfrugt – skåret i smalle strimler
  • 1 håndfuld sorte oliven

 

Kom chorizo-skiverne i en stegegryde og steg dem sprøde. Tag pølsen op og brun oksemåkødet i det afsmeltede chorizofedt. Tilsæt løg og klar dem, inden hvidløg, paprika, oregano, timian, salt og peber også tilsættes og steges med et par minutter.

Hæld rødvinen på og lad alkoholen koge af. Tilsæt cherrytomater og lad retten simre ca 1 time eller indtil kødet er mørt. Tilsæt peberfrugt og oliven og lad retten simre endnu 5 minutter. Smag til med salt og peber.

Endvidere:

  • 2-3 dl cremefraiche
  • Hvedebrød, ris eller kartoffelmos
  • Eventuelt et drys persille

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Buddha bowl med cremet tahinadressing - Stop spild af mad