Krydrede kødboller med gule kokosris og sur/sød/hot kiwisalsa

Havregrynsflager med mascarponecreme og sommerbær – verdens nemmeste kager, sådan cirka

 

dytLad mig lægge ud med at indrømme at et 37 grader varmt køkken IKKE er det bedste udgangspunkt, når der skal laves flødekager, men jeg synes dog at jeg slap meget godt fra det på trods af hedebølgen og mine altid tilstedeværende finmotoriske begrænsninger. Jeg opgav fra start på grund af varmen at sprøjte cremen på med tylle, men brugte blot en sprøjtepose, hvor jeg klippede lidt af hjørnet af.

I dag pyntede jeg mine kager med forskellige bær, men andre frugter smager også godt – f.eks nektariner eller druer.

kage tæt re

Opskrift:

  • 12 havregrynsflager – jeg brugte færdigbagte fra Karen Volf
  • 500 g mascarpone
  • 3 spsk flormelis + lidt ekstra til at drysse kagerne med
  • Korn fra 1 stang vanille
  • Fintrevet skal fra ½ citron
  • Saft fra 1 citron
  • Ca 75 g hindbær
  • Ca 75 g blåbær
  • 12 kirsebær

 

Bland flormelis og vanillekorn i en røreskål. Tilsæt mascarpone, citronskal og citronsaft og pisk blandingen luftig med en el-pisker.  Fordel cremen på havregrynsbundene – med eller uden tylle eller blot med en ske. Pynt med bær og drys med lidt flormelis. Server straks.

kager fad dut

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Krydrede kødboller med gule kokosris og sur/sød/hot kiwisalsa