Mynte/lime-marinerede danske jordbær med vanilleis

Kikærte/grøntsags-gryde med halloumi, beriget couscous og mynteyoghurt – Stop spild af mad

couscous tall re

Ret jævnligt har jeg en grøntsagskuffe, der typisk inderholder noget i retning af en blød gulerod, en halv squash, to halve løg, en håndfuld (over)modne cherrytomater, to let bløde peberfrugter, en snart vissen porre, et par duske krydderurter ovre den første glans osv osv – du kender det sikkert. Så er det at det er tid til en omgang “Brug-hvad-du-har-grøntsagsgryde” – gerne med en dåse kikærter, bønner eller linser oveni for at give mere fylde og mæthed. En god klat yoghurtdressing for at tilføre creme de la creme og for at “samle” retten og så lige lidt ost og pinjekerner for ekstra lækkerhed. I dag faldt valget på stegt hallouimi, men det kunne også have været smuldret feta eller gedeost. Som “bund” brugte jeg “kæmpe-couscous” iblandet forskellige friske krydderurter, men det kunne ligeså godt have været ris, bulgur, quinoa, almindelig couscous etc. Her får du min opskrift, som den så ud i dag, men brug fantasien og få brugt dine egne rester.

cous nyOpskrift:

  • Mynteyoghurt:
  • 3 dl tyrkisk yoghurt
  • 1 håndfuld mynteblade – finthakket
  • Saft fra ½ lime
  • 3 fed hvidløg – presset
  • Salt og peber

 

  • Couscous
  •  5 dl couscous – kogt efter anvisning på pakken, men med en ½ smuldret grøntsagsbouillonterning i kogevandet, i stedet for salt
  • 1 spsk smør
  • 1 stor håndfuld frisk spinat – fint hakket
  • 1 håndfuld bredbladet persille – fint hakket
  • 1 lille håndfuld frisk koriander – finthakket
  • Salt og peber

 

  • Grøntsagerne: 
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 spsk smør
  • 2 spsk ras el hanous
  • 2 rødløg – skåret i smalle både
  • 1 lille gul squash – halveret og skåret i skiver
  • 1 gulerod – skåret i tynde skiver
  • 1 rød peberfrugt – skåret i strimler
  • 1 stor håndfuld cherrytomater
  • 3 fed hvidløg – presset
  • 1 gavmildt knips chiliflager
  • 1 dåse kikærter – skyllet og drænet
  • 1 dl vand
  • Salt og peber

 

  • Halloumi:
  • 250 g halloumi/grillost – skåret i skiver
  • Lidt olie til stegningen

 

  • Endvidere:
  • 1 lille håndfuld pinjekerner – ristet
  • Lidt frisk mynte til pynt
  • Eventuelt limebåde

 

 

Rør yoghurt, mynte, limesaft, hvidløg salt og peber sammen til en dressing. Stil på køl, indtil servering.

Varm olie og smør på en pande og rist ras el hanout’en kort heri uden at den bliver brændt. Tilsæt grøntsager, hvidløg og chili og steg yderligere 3-4 minutter. Kom kikærterne på og steg endnu et par minutter. Hæld vand på og lad retten simre 10 minutter. Smag til med salt og peber.

I mellemtiden – steg halloumien efter anvisning på pakken. Vend den varme færdigkogte couscous med smør, rør hakket spinat og krydderurter i og smag til med salt og peber. Læg urte-couscous’en i en bunke på et fad  og lav en fordybning i midten. Placer kikærte/grøntsags-retten i fordybningen. Fordel halloumi’en jævnt udover retten. Dryp med lidt yoghurt og drys med pinjekerner og frisk mynte.

 

 

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mynte/lime-marinerede danske jordbær med vanilleis