Krydret hakket gris på spyd med fladbrød, mango og feta/lime-creme

Mynte/lime-marinerede danske jordbær med vanilleis

jo re

Vanilleis med solmodne danske jordbær er jo en klassiker, som de færreste bliver trætte af. Skulle du nu alligevel få lyst til lidt afveksling, så skulle du prøve denne udgave med et twist af mynte og lime. Skulle du få lyst til et endnu større twist, så prøv at tilsætte de marinerede jordbær et ordentligt skævt lys rom. Begge udgaver smager forrygende, omend den ene nok mest er for det mere voksne publikum.

Jer der læser jævnligt med på bloggen ved jo godt at jeg ikke er den store dessert-haj og jeg har da også snydt lidt med denne dessert. Jeg har nemlig ikke selv lavet isen. Til gengæld har jeg købt en virkelig lækker sag fra Svaneke is med Bourbon-vanille fra Vava’u øerne. Jeg har først for nylig “opdaget” Svaneke is og jeg må indrømme at jeg er begejstreret, så måske er det ikke helt utænkeligt at der kommer flere opskrifter på bloggen med hjemmelavet tilbehør til færdigkøbt is.

mums

 Opskrift:

  • 1 kg solmodne (danske) jordbær – soigneret og skåret i skiver
  • 200 g (Demerara)råsukker
  • 1 god håndfuld friske mynteblade + lidt til pynt
  • Revet skal af 3 lime + saften fra ca 2
  • Eventuelt hvid rom
  • 1000 ml virkelig god vanilleis

 

Kom råsukker, mynteblade og limeskal i en blender eller minihakker og kør, indtil du har et ensartet “pulver” – tag lidt fra til pynt og læg til side.

Vend jordbærene, 2/3 af limesaften og mynte/lime-sukker i en skål og lad det trække en halv times tid – rør gerne forsigtigt et par gange undervejs.

Smag jordbær- og lage til med limesaft og eventuelt rom. Fordel isen i 2-6 skåle (alt efter appetit og lækkersultenhed). Fordel jordbær og ikke mindst lagen udover isen. Som pynt – drys med en anelse mynte/lime-sukker og lidt friske mynteblade.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Krydret hakket gris på spyd med fladbrød, mango og feta/lime-creme