Sprøde fiskefrikadeller med avokado/kapers-creme

Mørbrad i gryde med porre, spinat og tomat, samt salat med grillet grønt

mg reAftensmaden i går stod på mørbrad i gryde, ikke den traditionelle med cocktailpølser, men en cremet sag med porrer, spinat, krydderurter og cherrytomater. Her til fik vi ris og en salat med blandt andet grillet squash og forårsløg.

mgt re

Mørbrad i gryde:

  • 1 svinemørbrad à 500-600 g – afpudset og skåret i ca 10 bøffer
  • 1 tsk tørret timian
  • Salt og peber
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 stor porre – skåret i ringe
  • 2 fed hvidløg – presset
  • 2 kviste frisk rosmarin – finthakket
  • 1 knips chiliflager
  • 2,5 dl grøntsagsbouillon
  • 3 dl cremefraiche 38%
  • 1 stor håndfuld cherrytomater – halveret
  • 1 stor håndfuld helbladet spinat
  • 1 håndfuld persille – finthakket

 

Krydr mørbradbøfferne med timian, salt og peber og brun dem hurtigt på begge sider i lidt olie i en stegegryde. Tag det brunede kød op og læg det til side.

Klar porrerne i samme gryde og tilsæt hvidløg, rosmarin og chiliflager og steg det med et minut. Kom bouillon og cremefraiche i retten og lad det simre et par minutter. Læg kød og halve cherrytomater i gryden og lad det simre med, indtil kødet er svagt rosa i midten.

Tilsæt spinat og lad den falde sammen. Drys retten med persille og server med ris og salat.

 

sqs re

Salat med grillet grønt:

  • Salaten:
  • 1 (gul) squash – skåret i skiver
  • 3 forårsløg – trimmet og delt i 2-3 stykker
  • 1 spsk olivenolie
  • Salt og peber
  • 1 stort hjertesalathoved – revet i mundrette stykker
  • 1 skoleagurk – skåret i tern

 

  • Dressingen:
  • 1 dl olivenolie
  •  1 mild grøn chili – groft hakket
  • 1 lille kvist rosmarin – kun bladene
  • 1 fed hvidløg – groft hakket
  • 1 tsk dijonsennep
  • Ca ½ dl æblecidereddike
  • Salt og peber

 

Pensl squash og forårsløg med en anelse olivenolie og krydr med salt og peber. Steg grøntsagerne møre og med flotte grillmærker på en varm grill eller grillpande. I mellemtiden – blend alle ingredienser til dressingen med en stavblender til en ensartet flydende masse.

Bland hovedsalat og agurk i en salatskål/fad og placer de grillede grøntsager ovenpå.  Giv dressingen til salaten i en skål for sig, så den enkelte selv kan dosere.

Endvidere:

  • Ris kogt efter anvisning på pakken
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sprøde fiskefrikadeller med avokado/kapers-creme