Souvlaki med silkeblød hummus

Bagt tomat/snackpeber-suppe med ravioli

tomatsuppe2-reEfterårsvejr er suppevejr og i dag stod den på en skøn en af slagsen med ovnbagte grøntsager. Når grøntsager bages, får de en mere intens og “solmoden” smag, som giver suppen mere karakter. Jeg kom en pakke frisk ravioli (med fyld af 4 forskellige oste) i, for at give suppen lidt mere fylde. Du kan naturligvis komme, hvilken som helst pasta efter eget ønske i, men vælger du ikke en frisk pasta, så skal du nok forkoge den i vand, før du tager den i suppen. Jeg gav også lidt friskrevet lagret cheddarost til, men det er ikke et must.

tomatsuppe-reOpskrift:

  • 200 g cherrytomater
  • 2 snackpebre – delt i halve og befriet for frøstol og kerner
  • 2 løg – delt i kvarte
  • 4 fed hvidløg
  • 1 frisk chili – styrke efter præference
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 dusk timian – finthakket
  • 1 kvist rosmarin – finthakket
  • Salt og peber
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 2 grøntsagsbouillonterninger – smuldret
  • 3 dl vand
  • 1 dl piskefløde
  • 250 g frisk ravioli
  • Eventuelt revet cheddar eller anden ost med god smelteevne

 

Kom cherrytomater, snackpebre, løg, hvidløg og chili i en gryde, der kan gå i ovnen og vend det med olivenolie, timian, rosmarin, salt og peber. Sæt gryden (uden låg) i en 200 grader varm ovn i ca 40 minutter. Grøntsagerne skal have farve og være let karamelliserede, men de skal naturligvis ikke være decideret brændte.

Tag gryden ud af ovnen og tilsæt bouillonterninger og vand og blend grøntsagerne med en stavblender, indtil suppen er helt jævn. Tilsæt piskefløde og bring suppen i kog. Kom raviolierne i suppen og lad dem koge, indtil de er al dente. Smag til med salt og peber. Server suppen straks og giv eventuelt lidt revet ost til.

2 kommentarer

  • Humble A

    Gud hvor ser den lækker ud! Den må jeg prøve!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Persille

      Tusinde tak 🙂 Det smagte også i al beskedenhed rigtig godt. Både selve snackpeberen og den lidt karamelliserede smag fra de ovnbagte grøntsager gav virkelig suppen en mere “dyb” smag.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Souvlaki med silkeblød hummus