Gule ærter med sprængt svineskank, sprængte andelår og slagterens kålpølser, samt en lille flæskesværsnack

Årets første burger – 2017

burger-2017-reGodt nytår! Efter en lidt stille periode her på bloggen er jeg nu tilbage. December har for mig mest stået i julens og ikke mindst flytningens tegn. Julen er vel overstået og vi er snart ved at komme på plads i vores nye bolig, så nu er tiden og overskuddet til bloggen ved at vende retur.

Årets første aftenmåltid bød på en god og snasket burger, som passede perfekt til “dagen derpå”. Mange henfalder sikkert til at købe sig fra årets første burger, men denne hjemmelavede model tager faktisk ikke mere end 15-20 minutter at lave – altså kortere tid end det typisk tager at hente eller få udbragt udefra, og helt ærligt, så smager de hjemmelavede langt bedre og koster det halve.

2017-burgeren er en saftig og smagfuld sag med en stor bøf af hakket oksekød, salat, tomat, rødløg, ketchup, smeltet gorgonzola, sprød bacon og en spicy mayo med syltet jalapeños og hvidløg. Jeg lavede 200 grams bøffer, men er appetitten ikke til en bøf af denne kaliber, så laver du dem naturligvis bare lidt mindre.

Opskrift:

  • 400 g hakket okse – jeg brugte med ca 10% fedt
  • 1 pakke bacon
  • Salt og peber
  • 2 store spsk gorgonzola
  • 1 portion mayo med jalapeños – se opskrift længere nede på siden
  • 2 store burgerboller -gerne fuldkorns
  • Ca 2 spsk ketchup
  • 4-6 hjertesalatblade
  • 1 stor tomat – skåret i skiver
  • ½ rødløg – skåret i tynde ringe

 

Steg baconen sprød. I mellemtiden – form bøfferne og krydr dem med salat og peber. Læg den færdigstegte bacon på fedtsugende papir og steg bøfferne gyldne på den ene side på “baconpanden”. Vend bøfferne og placer en stor spsk gorgonzola på hver. Steg bøfferne færdig, indtil osten er smeltet og kødet er netop gennemstegt – og varm bollerne efter anvisning på pakken imens. Saml bollerne om bøfferne og resten af fyldet og server.

jalap-reJalapeños-mayo:

  • 4 spsk salatmayonnaise
  • 2 spsk syltede grønne jalapeños – fint hakket
  • 1 fed hvidløg – presset
  • Salt og peber

 

Bland alle ingredienser sammen.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gule ærter med sprængt svineskank, sprængte andelår og slagterens kålpølser, samt en lille flæskesværsnack